84 landmænd med i forsøg: Nitrifikationshæmmer skal reducere grisekødets CO2-aftryk

BASF samarbejder med Danish Crown i nyt projekt, der i praksis skal demonstrere, at nitrifikationshæmmere anvendt i marken kan reducere grisekødets CO2-aftryk med 3 til 5 procent.

Nitrifikationshæmmere anvendt i marken kan reducere drivhusgaspåvirkningen i griseproduktionen med tre til fem procent.

Det mener BASF og Danish Crown, som sammen står bag et nyt projekt med deltagelse af 84 danske landmænd og i alt mere end 20.000 hektar jord.

Landmændene skal levere dokumentation for, at det er muligt at opnå denne effekt af BASF-nitrifationshæmmere, som ifølge firmaet i dag har en forbedret klimaeffekt.

Reduceret lattergas og bedre N-udnyttelse

Virkstoffet i BASF-nitifikationhæmmer har således potentiale til at halvere lattergasudledningen ved at forsinke processen, hvor specifikke bakterier i marken omdanner ammonium til nitrat, forklarer BASF i en pressemeddelelse.

Meget af dette ammonium kommer fra organisk og mineralsk kvælstofgødning, og når processen forsinkes, reduceres lattergasemissionerne til atmosfæren med gennemsnitligt 50 procent, hedder det.

Derudover forventes landmændene, at kunne reducere deres omkostninger ved køb af gødning, fordi nitrifikationshæmmeren fastholder kvælstof i rodzonen.  

- Vor nitrifikationshæmmer er almindeligt kendt og bruges til at begrænse udvaskningen af nitrat fra markerne og øge udnyttelsesgraden af næringsstofferne i gyllen. Men hvad der er så interessant for svineproducenter nu, er den indvirkning, dette kan have på svinekødets CO2-aftryk, siger Anders Fjendbo, Agsolution Manager hos BASF i Danmark.

Tal for CO2-aftryk i foråret 2024 

Nicolaj Nørgaard, SVP Farming fra Danish Crown, fortæller, at Danish Crown har som mål at halvere udledningen af drivhusgasser fra svineproduktionen inden 2030 og nå et netto nul i 2050 - og der bliver arbejdet i alle retninger.

- Dette ambitiøse projekt med BASF kan gøre en reel forskel i forhold til at reducere mængden af drivhusgasser fra husdyrgødning og samtidig sikre en bedre udnyttelse af kvælstof, hvilket er afgørende i tider med høje gødningspriser, siger han.

De 84 landmænd har tildelt gylle og nitrifikationshæmmer til deres marker her i foråreat, og BASF forventer, at de endelige markdata vil være tilgængelige i efteråret 2023, når markerne er høstet.

Konkrete data for hvert kilo svinekød forventes i foråret 2024.

Faktaboks

Forsøg med nitrifikationshæmmer

  • BASF og Danish Crown er partnere i projektet, som også er støttet af DLG Group og Seges Innovation.
  • Hør mere om projektet på BASFs stand på Agri-Food &; Climate Circle, 10.-11. maj i København: www.agrifoodcircle.com

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle