Arkivfoto. Af Gerben Hoornenborg, svinefagdyrlæge, Porcus, gerben@porcus.dk
Der er stor fokus på pattegrisedødelighed, både af økonomiske grunde, men også af velfærdsmæssige grunde.
Målet er at komme ned på under 20 procent totaldødelighed. Totaldødelighed indeholder både dødeligheden i farestalden og antallet af dødfødte.
Heldigvis vil avlen hjælpe til i de kommende år, idet der er lavet om på avlsmålet med større fokus på pattegriseoverlevelse.
Da totaldødelighed også indeholder dødfødte grise, kan der også gøres en indsats ved at sænke antallet af dødfødte. Via management er det i besætninger med mange dødfødte grise muligt at reducere antallet af dødfødte med op til 0,5 gris pr. kuld.
Dødfødte: Sæt fokus på problemsøer
For at reducere antallet af dødfødte, skal der fokuseres på det jeg kalder problemsøer. Problemsøer er:
- Søer, der har fået mere end 3 dødfødte i sidste kuld
- Søer, der kommer fra syge/aflastningsstier/går dårligt
- Søer over 5. læg (lav eventuel analyse for at finde problemlæg)
- Søer, der ikke æder efter flytning til farestalden
Disse søer kan med fordel mærkes op ved indsættelse i farestalden, f.eks. med en tøjklemme på tavlen, anden farve so-kort eller rødt kryds på tavlen, så de tjekkes lidt oftere.
Med hensyn til faringsovervågning, gælder følgende tommelfingerregler:
- Første 4 grise op til 1 time mellem grise (45 minutter for problemsøer)
- Efterfølgende maks. 30 minutter mellem grise (20 minutter for problemsøer)
- Lad handske hænge ved søer, hvor der er ydet fødselshjælp, til den er færdig
- Tilsyn hver 20. minut om der skal ydes fødselshjælp + nyfødte grise lægges ved yver
Der kan med fordel bruges hjælpemidler som F-skive eller alarm på telefonen.
Det er også vigtigt at lave registreringer løbende for at kunne følge med i faringsforløbet, her kan der registreres elektronisk, på telefonen, men der kan også printes et skema nederst på sokortet, som vist i tabel 1.
Tabel 1. Eksempel på skema til registrering af faringshjælp
Andre tiltag mod dødfødte
Andre tiltag til at reducere antallet af dødfødte:
- Natteovervågning/forskudte arbejdstider/aftensrunde
- Flere gange fodring op til faring, jævnt fordelt over døgnet
- Halm ved indsættelse/afstresning
- Glaubersalt
- Huldstyring
Hvis der skal findes de dage, hvor det giver mest mening at øge overvågning, kan udskrifter fra Seges Insight (https://svineproduktion.dk/insight) bruges.
I figur 1 er vist på hvilke ugedage, der er størst bidrag til dødfødte (som regel selvfølgelig de dage, hvor der er flest faringer).
I dette eksempel er procent dødfødte højest lørdag/søndag, men indsatsen kan koncentreres omkring torsdag/fredag for at få størst effekt.
Figur 1. Ugedage, der giver størst bidrag til dødfødte
Obduktioner
For at se, hvor tæt på faringen grisene dør, kan der laves obduktioner.
Hvis grisen er død i selve fødslen, ses der er porcelænsblank mavesæk og normale tarme.
Hvis grisen er død ca. 6-12 timer før fødslen, ses begyndende tegn på rødfarvning af mavesæk og tarmene.
Hvis grisen er død i op til et døgn før fødslen, ses mere tydelig rødfarvning (foto herover), og hvis grisen er død mindst et døgn før faring har mavesækken, tarmene og leveren den samme teglrøde farve.
Ved obduktionen finder man tit ud af, at op mod 10 procent af grisene har trukket vejret mindst en gang og faktisk var levendefødte. I så fald er lungerne lyserøde.
Hvis grisen har trukket vejret, og man klipper en lille del af en lunge og putter den i vand, vil den flyde til overfladen.
Billedforklaring. Placering af diverse organer.
Færre dødfødte når sæer aftenfodres
For nyligt har jeg lavet en opgørelse for en besætning, der havde automatisk fodring i halvdelen af farestaldene, hvor der kunne lægges en ekstra aftensfodring ind.
Fodertider er kl. 8.00, 14.45 og 20.00 i sektioner med aftensfodring og kl. 7.00, 11.00 og 15.30 i sektioner uden aftensfodring. Der har været henholdsvis 85 og 116 faringer indtil videre.
Foreløbig opgørelse af faringsdata viser, at der er færre dødfødte, når søerne får aftensfodring. Antallet af dødfødte falder fra 2,5 til 2,2 og procent dødfødte falder fra 12,5 til 11,3. Ikke et voldsomt større fald, men det giver alligevel basis for at følge lidt længere.
Figur 2. Besætning med automatisk fodring. Antal dødfødte og procent dødfødte med (ja) og uden (nej) aftensfodring
Relaterede artikler
Kommentarer