
Danish Crowns engelske datterselskab Tulip Ltd har mandag meldt ud, at de forventer at måtte fyre mindst 121 medarbejdere på en fabrik i England.
Der er tale om pølsefabrikken i Bromborough.
"Drøftelserne kommer efter en ordrenedgang svarende til næsten halvdelen af produktionen på fabrikken, der producerer rå pølser til detail- og foodservicekunder i England," skriver Danish Crown på deres hjemmeside.
I den kommende periode vil der være forhandlinger med medarbejderrepræsentanter på Bromborough–fabrikken. Tulip Ltd. sigter efter at reducere antallet af afskedigelser så meget som muligt, skriver Danish Crown.
Kommentarer