ArkivfotoSlut for kastration i 2024., altså om syv år. Sådan lyder kravet fra Dyrenes Beskyttelse i deres burgris-kampagne.
Men branchen har i årevis arbejdet på løsninger, så hvorfor kastrerer danske svineproducenter fortsat hangrisene?
"Det mest centrale er, at vi rigtig gerne vil have en hangriseproduktion, men problemet er, at kunderne ikke vil aftage kødet fra hangrise. Det kan godt være, at vi kan sælge produktet i Europa, men hvis dele af grisen til fx Japan og Kina ikke må være hangris, så er det ikke nemt," forklarer Hanne Maribo, Seges Svineproduktion.
Som chefforsker ved Seges Svineproduktion har hun og kollegerne i årevis forsket i, hvordan svineproducenterne kan undgå kastration.
"Vi arbejder på højtryk på alle de løsninger, der kan være," forklarer hun.
Ornelugt skyldes stofferne skatol og androstenon , som gør hangriseproduktion vanskeligt.
"Androstenonproduktionen sker i testiklerne og er forbundet med kønsmodenhed og er arveligt, mens skatol dannes i tarmen og påvirkes via fodring," siger Hanne Maribo.
Avle sig ud af problemet?
Man har længe vidst, at man via avl kan mindske ornelugten.
Anders Vernersen, afdelingschef ved DanAvl, Avl & Genetik, forklarer, at et projekt har klarlagt, at elementer af ornelugt kan påvirkes gennem avlsarbejde, men det er stadig uklart, hvilken prioritering ornelugt i givet fald skulle have i det samlede avlsindeks i forhold til øvrige relevante egenskaber.
"Man kan ikke tage nye egenskaber ind i avlsarbejdet, uden at det koster på de eksisterende mål. Vi skal derfor kunne afveje avl mod ornelugt mod andre avlsmål," siger Anders Vernersen med henvisning til eksempelvis avlsmål som tilvækst.
Samtidig er det endnu uklart, hvordan det optimale mål for ornelugt defineres - og man skal jo kunne måle på mange dyr for, at et avlsarbejde skal kunne give resultater, påpeger han.
"Disse usikkerhedsmomenter er baggrunden for, at ornelugt ikke er en del af avlsindekset i DanAvl på nuværende tidspunkt. Vi kan dog være behjælpelige med at få foretaget specifikke analyser af potentielle avlsdyr, hvis der er kundeønsker herom," siger Anders Vernersen.
Sortering i stedet for avl
Hanne Maribo bakker op:
"Vi kan ikke begynde at avle efter noget, der ikke har værdi for landmanden," siger Hanne Maribo.
Hun arbejder i stedet for pt. på et projekt, der sorterer i dyrene på baggrund af biopsier af de enkelte orner. Orner sorteres i to grupper: En med høj og en med lav hangriselugt. Ud fra disse produceres DLY-afkom, som Seges måler på.
"Resultaterne vil vise, om vi kan sortere ornerne og opnå lavere hangriselugt," siger Hanne Maribo.
Sænke slagtevægten?
Nogle mener, at det er et værktøj mod ornelugt at slagte ved lav slagtevægt: Altså at få dyrene slagtet, før de bliver kønsmodne. Det er Hanne Maribo skeptisk over for.
"Hvornår bliver hangrisene kønsmodne? Handler det om vægt eller alder? Ingen ved det. Ved søerne kan vi se det, når de bliver brunstige første gang. Ved ornerne er det svært," forklarer chefforskeren.
Hun siger, at udviklingen af androstenon sker i en stabil stigning med vægten fra 60-120 kg. Der er altså ikke et knæk ved x antal kg eller x dage, hvor man kan slagte inden.
"Jeg har lavet et forsøg tidligere, der reducerede slagtevægten fra 95 til 75 kg. Det reducerer indholdet af androstenon, ikke skatol. Men det koster rigtig meget i dækningsbidrag at levere grisene lette," siger Hanne Maribo.
Selv ved 40 kgs-grise er der risiko for ornelugt, siger Hanne Maribo. Der vil altså fortsat være behov for at frasortere grisekød med ornelugt, selv ved lav slagtevægt.
Frasortere kødet på slagteriet?
Der findes pt. ingen sikre metoder, der accepteres af alle markeder, til at frasortere kød fra hangrise med ornelugt, forklarer Hanne Maribo. I dag anvendes der i Holland og Tyskland metoder, hvor en person sidder på slagtelinjen og ”lugter” til hangrisene – dette anser branchen i Danmark for at være for usikkert. I Danmark er der udviklet en ”human nose”-metode, der foregår i et laboratorie, som er mere sikker.
Desuden er forskerne ved DMRI i gang med at udarbejde en on-line analysemetode til analyse af skatol og androstenon til slagteribrug. Der er dog pt. ikke fastlagt sorteringsgrænser, som markederne kan acceptere og asiatiske markeder vil uanset sortering eller ej ikke have hangrisekød, forklarer Hanne Maribo.
Bedøvelse forud for kastration?
Kastration er ikke på vej ud foreløbigt. Hvad med bedøvelse? I Danmark får grisen langtidsvirkende smertelindring, efter den er kastreret, men man har et mål om senest ved udgangen af 2018 at bedøve forud for kastration.
Der findes flere bedøvelsesmetoder.
"Vi arbejder på højtryk med at undersøge både metoder til lokal- og totalbedøvelse," forklarer Hanne Maribo.
I Danmark kigger styrelse og branchen blandt andet på den svenske model, hvor staldmedarbejdere udfører lokalbedøvelse ved at sprøjte i testiklerne. Det kræver dog en lovændring og uddannelse af staldmedhjælpere. I dag er det kun tilladt for dyrlæger at udføre lokalbedøvelse.
En anden metode er at bedøve med CO2, som de bruger i nogle besætninger i Holland. Det er dog ikke en løsning, Hanne Maribo umiddelbart er begejstret for, eftersom CO2 kan være svært at styre, siger hun. Det er i øvrigt CO2, man også bedøver grisene med på slagterierne.
I Tyskland eksperimenteres med at bruge gassen isofluran, har avisen Zeit beskrevet. Problemet er, at indgrebet skal udføres udenfor, fordi gassen ellers kan give medarbejderne hovedpine, og så er det en drivhusgas, der er 595 gange så virksom som CO2.
Seges Svineproduktion har endnu ikke besluttet, hvilken bedøvelsesmetode der kan anvendes i Danmark.
"Det kommer an på, hvad resultaterne viser," siger Hanne Maribo med henvisning til, at det skal fungere godt for grisene og dem, der arbejder i stalden.
Immunokastration?
En helt anden model er såkaldt immunokastration med midlet Improvac. Seges Svineproduktion er ved at starte et nyt EU-samarbejdsprojekt, hvor brugen af immunokastration skal kortlægges.
Her er der to udfordringer. Der er en del lande og kunder, der ikke ønsker kød, hvis der er brugt immunokastration - ud fra frygt for, at det påvirker menneskers forplantningsevne.
Derudover kan vaccinen have samme effekt på staldmedarbejderen, hvis man får en fuld dosis to gange. Hanne Maribo bemærker dog, at der er udviklet sikkerhedspistoler til at udføre indsprøjtningen, så man skal altså være usandsynlig uheldig, hvis man skal sprøjte sig selv to gange med en fuld dosis.
Seges Svineproduktions EU-projekt skal sammenligne produktionen af almindelige hangrise med grise kastreret kirurgisk og med immmunokastrerede hangrise. Projektet starter 1. september og kører tre år frem.
Økogrise har større ornelugt
En særlig udfordring er der i øvrigt ved den økologiske produktion.
Et projekt har vist, at 68 procent af de økologiske hangrise måtte frasorteres på grund af ornelugt mod 37 procent ved konventionel produktion, hvis der sorteres efter 1 ppm androstenon - og henholdsvis 26 og 11 procent, hvis der sorteres efter ’human nose’-metoden.
"For det første fodrer de med mere højproteinblandinger, fordi de ikke må anvende syntetiske aminosyrer. For det andet er de ældre ved slagtning," siger Hanne Maribo.
Relaterede artikler
Kommentarer