Driftsleder for sohold blev ejer med succes

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, marts 2020.

Tilløbet var langt for John Nørgaard, da han 1. marts 2017 blev ejer af soejendommen Ml. Lind mellem Struer og Lemvig.

En overtagelse af en soejendom i 2008, hvor han var driftsleder, glippede, og i 2012 regnede han første gang på økonomien på Ml. Lind uden at slå til. Det blev dog en realitet fem år senere, efter at ejendommen igen blev ramt af en konkurs.

Derfor var den rigtige og bæredygtige pris for ejendommen en betingelse, da han bød ind på ejendommen i slutningen af 2016. Siden er det gået slag i slag med hastigt forbedrede resultater.

Soejendommen Ml. Lind er beliggende ved hovedvejen mellem Struer og Lemvig. Foto: Søren Tobberup Hansen.

Drægtighedsprocenten er en udfordring

»Standen af bedriften var ok ved overtagelsen. Vi renoverede nogle slagtesvinestalde til en klimastald og fik stabile grupper i transponderanlægget, hvor der tidligere var tre større hold. Vi måtte også skifte en masse tagplader, de steder hvor det dryppede ned i stalden«, fortæller John Nørgaard om opstarten.

Driften gik godt. 32 grise pr. årsso var niveauet fra starten, men der blev sat ind for at løfte det sammen med en drægtighedsprocent, der hang lidt.

Drægtighedsprocenten, der svinger omkring 88, er stadig en mindre udfordring, men til gengæld er der kommet fuld fart over de øvrige produktionstal.

»Vi skal blive bedre til at inseminere, men ellers holder vi stort fokus på pattegrisene de første fire døgn. Samtidig er det en målsætning, at alle medarbejdere skal kunne alle rutiner i staldafsnittene«, siger John Nørgaard, der har været nødt til være konsekvent med medarbejderstabens sammensætning, der ikke kunne tåle en blanding af rumænere og ukrainere og nu kun består af ukrainere.

Transpondere får i øvrigt en del af skylden for drægtighedsprocenten.

»Søerne går jo løse, og der kan ske kastninger på den bekostning «, forklarer han og nævner, at et tiltag med sædfortynderen Trixcell+ netop er iværksat for at give bedre reproduktionsresultater.

Søerne får også konsekvent citronsyre og toxinbinder i mineralblandingen, og søerne vaccineres ved fravænning for at give bedre ægløsning. Grundlæggende har hans tilgang været at presse anlægget.

»Der var 1.100 årssøer fra starten. Nu har vi fintunet lidt og fået pres på i alle afdelinger uden, at vi har flaskehalse. Dog sælger jeg nogle 12 kgs-grise hver ottende uge«, forklarer han. 

Tre daglige fodringer i farestalden

Han har siden starten kørt videre med de rutiner, han har brugt i tidligere jobs. Herunder fodring i farestalden kl. 7, 13 og 20 med en fodermængde på henholdsvis 30, 30 og 40 procent.

Soen skal have nok energi til at klare faringen, og det er erfaringen, at det lykkes med denne fordeling. I takt med større og større kuld blev antallet af ammesøer løftet helt op til 36 til 38 procent.

»Vi er nede på 25 procent ammesøer, og jeg har et mål om 20 procent, men vi er også gået fra en egenfravænning fra 11,8 til 14,1. Her er målet 15«, siger John Nørgaard.

Midlet til de færre ammesøer har været et mælkeanlæg, som han snart kan feje et års jubilæum med.

»Vi har haft udfordringer med de mindste grise, men vi har nu kunnet fastholde fravænningsvægten på 5,9 kg«, siger John Nørgaard, der også har hævet foderstyrken hos søerne.

På dag tre-fire er foderstyrken hævet med fem procent, og det gentager sig efter en uge.

»Vi har en slutfoderstyrke på 10,0 FE og 9 FE for gylte«, forklarer han.

Med de aktuelle svinepriser tændes for mælkeanlægget fra dag nul og kører frem til fravænning, men det vil ændre sig, når svinepriserne falder.

»Jeg har indkøbt Uni-feedere, som jeg skal have installeret. Jeg tror på, at jeg kan fodre grisen for det halve af mælken, som koster mellem 10 og 14 kr. pr. gris. Vi fodrer manuelt seks gange om dagen i farestalden, det job overtager Unifeederen og samtidig mindsker vi foderspildet«, vurderer han. 

Mælkeanlæggets effekt for de fravænnede grise har han set i smågrisestalden, hvor grisene nu nemmere kommer i gang og er livskraftige.

»Dødeligheden er på to procent, men i efteråret udvider vi og samler alle smågrisene. Det skal gerne gøre tingene bedre«, siger han.

Unifeedere er indkøbt til at udfodre tørfoder til pattegrisene i farestien. Han mener, de er et billigt alternativ til mælk fra mælkeanlæg.

Kroner & Øre - 20 procent i soliditet

John Nørgaard gik ind i købet af Ml. Lind, fordi økonomien hang sammen fra starten, og som udgangspunkt kunne give en bundlinje på to mio. kr. årligt. Ellers havde han ikke slået til, fastslår han.

Et af de nøgletal, han har øje for er soliditeten i virksomheden, der ved overtagelsen skulle bringes op på 20 procent efter 10 års ejerskab. Med de økonomisk meget favorable tider er det mål nået efter 3,5 år som selvstændig.

I 2019 var likviditeten så god, at han renoverede nogle farestier, og i efteråret udvider han sin smågriseejendom, mens en ejendom, der i dag rummer en tredjedel af smågrisene, skal bruges til restgrise, men også kan bruges som karantænestald til poltene.

En udvidet stald vil give mere plads til smågrisene, mere varme og multifasefodring og et håb om 1,6 FE pr. kg tilvækst og et 0,5 procent fald i dødeligheden.

En silo, der kan give 14 måneders opbevaringskapacitet, og et skifte fra olie til halmfyr er også på tegnebrættet.

Personligt: 80 timers arbejdsuge i starten

Gitte og John Nørgaard er ikke kommet sovende til deres resultater efter overtagelsen af Ml. Lind.

Arbejdsuger op til 80 timer var i de første par år mere reglen end undtagelsen, men han fortæller, at arbejdsindsatsen nu er skruet ned til 50 til 55 timer om ugen, og der er blevet plads til at holde ferie med familien.

»Jeg er blev bedre til at uddelegere arbejdet og har samtidig fået en stribe gode medarbejdere, som jeg stoler på, men jeg er da stadig ude at slukke lyset om aftenen indimellem«, forklarer John Nørgaard, der har fire børn mellem 4 og 13 år.

Gitte er også tilknyttet bedriften og har ifølge John en stor del af æren for, at de første etableringsår er lykkedes langt over forventningen.

John Nørgaard retter også en særlig ros til sin dyrlæge Gitte Drejer og særligt svinetransportør Lars Rosgaard, der har en stor af æren for at tingene er lykkedes.

Lars Rosgaard har både medvirket i gårdrådet for ejendommen og stillet anvarlig lånekapital til rådighed. Begge dele er han dog ikke med i mere, men grisene afsættes stadig igennem ham.

John Nørgaard var allerede i 2012 i gang med at regne på økonomien i Ml. Lind, før han endte med at overtage den nordvestjyske svineejendom i 2017.

3 veje TIL DEN GODE START

1. Økonomisk setup skal være stærkt

John Nørgaard var allerede i 2012 i gang med at regne på økonomien i Ml. Lind, før han endte med at overtage den nordvestjyske svineejendom i 2017. De to foregående ejere kunne ikke få økonomien til at hænge sammen og gik med fire års mellemrum konkurs med bedriften. For at slå til og sende et købstilbud var det afgørende for John Nørgaard, at han ikke betalte mere for ejendommen end, at han kunne lave et fornuftigt resultat og samtidig løbende udvikle på bedriften.

2.Stil det rigtige hold

Da John Nørgaard overtog bedriften havde den kørt som konkursejendom i et år. Standen og resultaterne var gode takket været en god driftsleder. Han lod driftslederen fortsætte, for han kendte de trælse ting på ejendommen, som er godt at få indblik i, når man overtager. Lønningerne er høje, når der er tale om en konkursejendom, så derfor var han nødt til at afskedige to medarbejdere. I dag er der en oprindelig medarbejder tilbage. Han er ukrainer, og siden er der kommet yderligere fem ukrainere til.

3. Sæt klare mål og giv bonus

Det er ikke nok at have nogle dygtige medarbejdere, hvis ikke de bliver guidet
rigtigt. John Nørgaard nyder at være synlig i sin ledelse, og han sætter stor pris på at belønne sine medarbejdere, hvis de formår at levere gode resultater. Kommer der fremgang, så modtager medarbejderne en økonomisk bonus. »Drypper det på mig, så skal det også dryppe på andre«, siger han. At sætte realistiske mål er også afgørende for styringen af virksomheden.