Eksperter i klimapavilloner får nye ejere

Danbox får som led i et generationsskifte nye ejere fra 1. april.

Danbox Danmark Aps, der er kendt for fremstilling af klimapavilloner og klimacontainere, får nye ejere.

Det er Jimmi Breiner Hansen og Torben Veise Sandholm, der med virkning fra 1. april overtager virksomheden, som har til huse i Langå og beskæftiger 18 medarbejdere.

Danbox har haft Tyge Hvass som ejer siden 1990. Dengang med produktion og salg af staldinventar, men nu er virksomheden markedsledende inden for udvikling og salg af klimapavilloner og klimacontainere til landbruget.

Den viden og know-how, som Danbox har oparbejdet fra pavillonerne, gør, at virksomheden også har udviklet flytbare huse og hestestalde. Og udvikling står højt på dagsordenen for de nye ejere

»Det ligger os meget på sinde at udnytte virksomhedens viden og kompetencer i bestræbelserne på at udvikle nye produkter såvel som opbygge og udvikle eksport,« siger Jimmi Hansen og Torben Sandholm, der på den baggrund har booket en stand på EuroTier-messen i efteråret.

Jimmi Breiner Hansen har mange års erfaring indenfor økonomi, it og procesoptimering fra produktionsvirksomheder af varieret størrelse, blandt andet hos virksomheden Jyden.

Torben Veise Sandholm har en bred erfaring indenfor salg, markedsføring og produktudvikling. De senest 10 år hos Egholm Maskiner (nu Nilfisk-Outdoor).

Tyge Hvass fortsætter i virksomheden det næste halve år og indtræder i bestyrelsen.

»Vi er endvidere meget glade for, at Tyge fortsætter i virksomheden det kommende halve år - ligesom vi har lavet en aftale med Tyge om at indtræde i bestyrelsen. Han er en iværksætter, der fortsat sprudler af energi og nye ideer, som vi kan drage stor nytte af,« siger de nye ejere samstemmende.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle