Finlands største smågriseproducent i mål med 384 farestier til løse søer

Den finske landmand Timo Heikkilä har nu 12 farestalde med hver 32 stier til løse søer. De nyeste stier blev i november indviet af den finske vicelandbrugsminister.

Finlands største smågriseproducent, Timo Heikkilä, er nu i mål med et skifte til løse søer i farestalden.

På bedriften ved Rusko, cirka 200 kilometer vest for Helsinki, har han i dag 12 farestalde med hver 32 farestier, der alle er indrettet til løse søer.

Det fortæller inventarproducenten Weda, der har bistået den finske landmand i arbejdet.

Timo Heikkiläs bedrift er blot et enkelt eksempel på, at den finske stat i de seneste fem år aktivt har støttet systemer til opstaldning af husdyr, som øger dyrevelfræden. 

I  begyndelsen af november inviede Finlands vicelandbrugsminister, dyrlæge Jaana Husu-Kallio de nye stier hos Timo Heikkilä. Foto: Weda

Temperaturgradient adskiller so og grise

Med løse søer vil der alt andet lige være øget tisiko for at soen lægger sig på grisene, og i staldene hos Timo Heikkilä har man derfor minimeret denne risiko ved at oprette en temperaturgradient i stien.

Soen producerer en del varme, og har brug for et køligt gulv, og derfor har fuldspaltegulvet en permanent temperatur på under 20 grader. Pattegrisene søger derimod varme, og i pattegrisehuler sørger  varmelamper for en temperatur på 35 grader, så grisene søger ind i hulen.

Temperaturgradienten sikrer, at so og pattegrise er adskilt i farestien det meste af tiden.

De nye farestier sikrer også gode arbejdsforhold for personalet, idet soen midlertidigt kan fikseres ved rengøring af stien eller behandling af soen, påpeger Weda.

Farestien er formet som et triangel, som erfaringsmæssigt har vist sig at give laveste pattegrisedødelighed.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle