Griseproducent: Vi arbejder med foder og medicin for at skubbe sidste diarré ud

Grønbo ved Tinglev har godt et år efter udfasningen af medicinsk zink fået brugbare erfaringer til at håndtere diarré, som endnu ikke er helt væk. Aktuelt arbejdes med foderet.

Indledningsvis gik overgangen med udfasning af medicinsk zink smertefrit på Grønbo, men siden kom diarrén tilbage, og ærgrelsen over ikke at have fundet løsningen er stor.

Det er fjerde gang siden foråret 2022, LandbrugsAvisen besøger soejendommen Grønbo ved Tinglev, der i lighed med mange andre besætninger har haft udfordringer med den manglende zink hos fravænningsgrisene.

Fortsat diarre i klimastalden

Ifølge driftsleder Charlotte Delf har amerikansk PRRS i besætningen spillet en betydelig rolle for overgangen til fravænning uden zink. Nu er luftvejssygdommen presset ud, men der ses fortsat diarré indimellem i klimastalden.

- Sammen med Vestjyllands Andel har vi kigget på foderet. Vi skiftede vores foder i klimastalden efter en snak med en foderrådgiver i marts, men fra starten kom vi til at bestille noget startfoder med for meget protein i. Det har vi siden ændret på, så vores blanding et starter med 123 gram råprotein, og så går vi på 133 gram råprotein, forklarer hun og fortsætter:

- Efter PRRS’en er væk oplever vi en bedre tilvækst og mere ens grise og en pæn salgvægt på 30,5 kilo. Det har betydet, at vi er kommet foran med at tørre klimasektioner, så vi ender med at opnå bedre og længere udtørring.

Hun kan endnu ikke sætte præcise tal på forskellen i tilvæksten, da foderjusteringen først er sket i forsommeren og programmet til at opsamle produktionsdata i perioden også er blevet skiftet, men de 450 gram i daglig tilvækst i 1. kvartal er formentlig øget til omkring 480 gram i 2. kvartal, er hendes vurdering.

Tidligere blev startblandingen anvendt 14 dage i klimastalden, men det er nu reduceret til 10 dage - uden det har haft en negativ konsekvens, bortset fra færre omkostninger til foderet.

Dødeligheden hos klimagrisene har også forbedret sig - fra 4,0 til 3,5 procent døde.

- Vi vil gerne længere ned, men vi slår alle brokgrise ned og har ikke sygestier, påpeger Charlotte Delf.

Da diarrén stadig ses indimellem i klimastalden, holder Charlotte Delf også fast i at forebygge med medicin, men hun vil gerne helt væk fra den.

- Vi bliver nødt til at finde løsninger til en fremtid, hvor vi ikke kan anvende medicin. Jeg vil hellere løse problemerne frem for at slukke ildebrande, for der er en risiko for, at der opstår resistens, påpeger hun og nævner, at besætningen nu kører på det tredje præparat mod colidiarre siden forsommeren 2022.

Forbruget af medicin er ikke stort på Grønbo og er ikke steget siden udfasningen af medicinsk zink.

Hendes håb og ambition er, at arbejdet med foderet kan gøre en forskel.

- Selv om vi bruger mindre protein i starten i klimastalden, tror vi på kompensatorisk vækst, så smågrisene kan nå at indhente det, de ikke øger deres vægt med i starten, Men vi er ikke der, hvor vi tør at fjerne medicinen, som vi giver på dag tre og tre dage frem, påpeger Charlotte Delf.

Dybt nede i værktøjskassen overvejer hun sammen med ejeren af Grønbo, Claus Bruun Jørgensen, fortsat en coli-vaccine og tilsætning af syre på vandet, der har god effekt på coli.

Al genetik skiftes til Topigs Norsvin

Claus Bruun Jørgensen var en af de første danske griseproducneter til at afprøve genetik fra Topigs Norsvin til sin sobesætning. Efter flere års erfaringer med 80 procent søer fra Topigs Norsvin og 20 procent fordelt på Danish Genetics og DanBred er beslutningen taget: 100 procent Topigs Norsvin fremover.

- Vi har 10 procent lavere dødelighed hos Topigs Norsvin-søerne, der både holder længere, har bedre ben og yver, forklarer driftsleder Charlotte Delf, der har været ansat på Grønbo i fire år og er enormt glad for at arbejde med Topigs-søerne.

- Jeg skal ikke arbejde med anden genetik, for vi får bedre dyr i den anden ende, fastslår hun.

Med udskiftningen er der i runde tal omkring en million kroner i besparelse at hente - blandet andet som følge af langt færre ammesøer, der tidligere var kommet op på 30-33 procent, da kuldstørrelsen steg og steg.

- Topigs Norsvin-genetikken har vi set som nødvendig for at klare os godt ved udfasningen af medicinsk zink. Tidligere fravænnede vi grise ved 6,2-6,3 kilo, men nu er vi kommet op på 7,3 kilo. De fravænnede grise er langt mere robuste end tidligere, de fravænnes ved fire uger, og de når at ædetræne, siger Charlotte Delf.

Primo august var der fortsat 12 procent genetik fra DanBred og Danish Genetics, men tallet vil falde hurtigt, ikke mindst fordi, der aktuelt er et godt bytteforhold mellem sonotering og indkøb af nye polte.

Faktaboks

  • Grønbo ved Tinglev ejes af Claus Bruun Jørgensen.
  • 2.200 søer med salg af 30 kilos-grise.
  • Har arbejdet intenst på at løse udfasningen af medicinsk zink.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle