Landmænd oplever udfordringer med ædetidsstyring - her er de mulige fejlkilder

Nogle landmænd oplever, at ædestyringens automatiske regulering af fodringen, især den første måned efter indsættelsen, fungerer for ustabilt i forhold til at følge foderkurverne. Seniorrådgiver Bjarne Knudsen peger på en række mulige fejlkilder.

I de senere år har en del bedrifter med slagtegrise fået installeret ædetidsstyring til vådfodring, og det har givet griseproducenterne udfordringer.

Det fortæller Bjarne Knudsen, seniorrådgiver ved SvineRådgivningen i Herning.

Ædetidsstyring fungerer ved, at fodringen via sensorer i krybben bliver optimeret automatisk fra fodring til fodring i forhold til en defineret optimal ædetid, fremfor at landmanden skal inspicere krybben og justere foderet manuelt.

Fordelen ved...

Vil du læse videre?


Få fuld adgang til vores digitale univers. Alle artikler, alle podcasts og alle videoer.

Prøv 30 dage for 29 kr.

Herefter 98 kr./mdr. - ingen binding.

Ja tak - 30 dage til 29 kr.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle