Nyt antibiotikum godkendt til grise, kvæg og får

Nyt amoxicillin-injektionsprodukt til svin, kvæg og får lander nu på det danske marked.

Bimedia Nordic lancerer nu Bimoxyl, der er et nyt amoxicillin-injektionsprodukt til svin, kvæg og får. 

Det fortæller Bimedia Nordic i en pressemeddelelse.

Siden 28. januar 2022, hvor nye EU-regler betingede, at dyrlæger skal følge lægemidlers anvisning til punkt og prikke, har det været svært at finde et amoxillin-injektionsprodukt, der havde de indikationer, dosering og tilbageholdelsestid, der er behov for i moderne husdyrbrug, lyder det fra virksomheden.

Enten har indikationerne været for smalle, doseringen uflexibel eller slagtefristen alt for lang. 

Bimoxyl, som nu lanceres på det danske marked, har imidlertid den anvisning, som har været savnet, fremhæver Bimedia Nordic. 

Dette omfatter:

  • En bred indikation i forhold til følsomme mikroorganismer
  • En hurtig indsættende effekt med en hurtig fordeling til blod og væv
  • En one-shot dosering, der kan gentages efter 48 timer, hvis dyrlægen skønner det nødvendigt
  • En kort tilbageholdelsestid (slagtefrist 21 dage på svin og 18 dage på kvæg samt 3 døgn på mælk) 
  • Høj opløselighed, der gør det nemt at ryste indholdet op
  • Praktiske stødfaste plastikflasker i 100 ml og 250 ml

Bimedia Nordic oplyser, at Bimoxyl skal udskrives via recept fra dyrlægen og bliver tilgængelig fra alle apoteker og forhandlere af veterinærmedicin i Danmark. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle