Rådgiver: Svinestald med jord i kan inspirere andre

Hvis vi ikke kan få grisene ud i naturen, så må vi få naturen ind til grisene.

Den besked fik Cathrine Margrethe Bak Pedersen, bygningsrådgiver hos Byggeri og Teknik i Herning, da hun for knap to år siden blev hyret som rådgiver på den svinestald, som nu står færdig ved Møltrup Optagelseshjem, og som vi beskrev tidligere denne uge.

Baggrunden var, at Møltrup manglede areal til at udvide antallet af grise på friland ude på marken, samtidig med at kunne leve op til miljøkravene.

Stalden er usædvanlig, fordi den har en sejldug som tag og - ikke mindst - græstørv i en rodeboks i hver sti. En gang om ugen forventer Møltrup at skrabe rodnettet af en græsmark, de øverste fem centimeter, og fylde på i roderummet. Også ensilage, frugt og andet kan blandes med jorden, som grisene skraber i. Boksen tømmes med maskine en gang om måneden cirka.

Stigende efterspørgsel på nicheproduktion

Selvom kunden ikke er en klassisk svinebedrift, så kan også andre svineproducenter, med øko- eller frilandsgrise, lade sig inspirere af den utraditionelle producent vest for Herning, vurderer Cathrine Margrethe Bak Pedersen.

»Vi mærker en stærkt stigende efterspørgsel på rådgivning vedrørende stalde til øko.- friland- og private label. Det sker jo, fordi der er et marked for kød fra disse produktionsretninger, og det er spændende – desuden har det altid været godt for udviklingen at have nicher,« siger rådgiveren.
Jord i stalden har også begrænsninger.

»Det kan ikke lade sig gøre i en traditionel fuldisoleret svinestald. Det er umuligt at få jorden ind og ud, og så er der sikkerhedsaspektet i forhold til smitte. Man skal være opmærksom på smitterisikoen og vide, hvad man gør,« siger Cathrine Margrethe Bak Pedersen.

Anderledes forløb

Hele forløbet med at skabe svinestalden har været meget interessant for Cathrine Margrethe Bak Pedersen som rådgiver, beretter hun. Hendes opgave har primært været at vejlede om, hvordan Møltrup bedst muligt skaber gode forhold for grisene med de fysiske rammer.

Undervejs har der været hele ni skitser for stalden, og byggeherren har valgt nogle usædvanlige – og dyre – løsninger undervejs.

”Normalt ved en svineproducent præcis, hvad han vil have. Her har de fra starten ytret, at de ikke har haft en klar ide om selve staldens udformning, og at udviklingen af stalden ville fortsætte med eksperimenter – også efter stalden står færdig. Råhuset skulle således rumme muligheder for at være et udviklingsprojekt,” siger Cathrine Margrethe Bak Pedersen.

Møltrup Optagelseshjem har cirka 120 mandlige beboere, der har haft svært ved at finde fodfæste i livet, det kan være eksempelvis alkoholikere eller tidligere misbrugere. Der må gerne være udviklingsarbejde for dem – men stalden skal også kunne fungere af sig selv. Det passer godt med løbende mulighed for at tildele ny tørv, ensilage og eksempelvis frugt, mens jorden skal skrabes ud med maskinkraft cirka en gang om ugen.

Møltrup ønskede en stald med træer i og med masser af stimuli for grisene, beretter hun. En stald hvor forbipasserende kunne se grisene, når de kørte forbi. En stald, hvor gyllen opsamles og tilføres markerne på rette tid og sted.

Cathrine Margrethe Bak Pedersen har i forløbet haft mange idéer og forslag til alternative indretninger.

Foderforbrug en udfordring

Helt centralt har været muligheden for temperaturregulering, og at sikre et leje hvor grisene kan holde varmen, siger hun. Møltrup har kun haft grise i fem år. Derfor var de ikke bevidste om, at grisene kræver ekstra foder, hvis de får det koldt. I en åben stald var det en udfordring, Cathrine Margrethe Bak Pedersen gjorde bygherren opmærksom på. Det har ført til en model, hvor de to opholdsbokse med halm kan udvides og gøres mindre med lægter og plader, alt efter grisenes størrelse – der går fra 25 til cirka 100 kg - og årstiden. Både areal og lofthøjde kan justeres.

Møltrups beboere og ansatte har selv stået for at bygge hytterne og forventer at tilpasse dem hen ad vejen.

Hver sti har et ”roderum”, hvor der fyldes op med jord og græstørv, skrabet af marken med maskine, en gang om ugen, og evt. grønt fra herregårdens gartneri.

Hytter og roderum ligger på række i sydsiden af stalden, medens udearealet med foder og vand vender mod nord.

Stalden er udført med tag og gavle af en lysgennemtrængelig dug, der er spændt op på en stålkonstruktion.

Dugen giver et behageligt lys i stalden. Det kendes også fra enkelte teltstalde til køer her i landet, men løsningen kostede en merpris i forhold til et traditionelt tag med tagplader. Forskellen kom frem ved den indbudte licitation og dermed kunne bygherren træffe en bevidst beslutning, vedr. materialevalg og pris, beretter Cathrine Margrethe Bak Pedersen.

Dyrt projekt

Under spalterne findes et linespilsanlæg, og i tværkanalen er der et mekanisk udmugningsanlæg. Der er således lagt op til et automatisk gødningshåndteringsanlæg i det daglige, fortæller rådgiveren. Arbejdsindsatsen vil være størst i forbindelse med udmugning af stierne mellem holdene, siger hun.

”For Møltrup var det vigtigt, at alt hvad de kunne finde på at give  svinene, også kan komme ud igen. Det er meget kendetegnene for projektet, at de valgt  løsninger, der giver dem stor frihed, men også gør projektet dyrere,” siger Cathrine Margrethe Bak Pedersen.

Desuden har bygherren ønsket et større areal pr. dyr, end det var nødvendigt, i forhold til øvrige mærkningsordninger, beretter Cathrine Margrethe Bak Pedersen.