Ros til russere og EU for genåbning

Fødevarestyrelsen vil nu arbejde for, at også danske slagteriselskaber kan genåbne biprodukt-eksporten til Rusland.

”Jeg er glad for den konstruktive tilgang, som både EU-Kommissionen og Rusland har haft.”
 
Sådan siger Troels Vensild, kontorchef for International Handel i Fødevarestyrelsen, efter det er kommet frem, at Rusland og EU-Kommissionen er kommet frem til en forståelse, der i løbet af første halvdel af 2015 betyder en genåbning af eksporten af biprodukter som lever og hjerter til Rusland.
 
”Kommissionen har i dag, sen eftermiddag, orienteret om deres forhandlinger med russerne, og man er, som vi forstår det, kommet frem til en forståelse om, at enkelte lande i samarbejde med russerne kan starte proces for at genåbne for dele af det, der var lukket ned,” beretter Troels Vensild.
 
Fødevarestyrelsen går nu i dialog med russerne for at forhandle handelsprotokoller, tekniske detaljer og gennemføre inspektioner, førend der for alvor kan genåbnes.

”Det vil vi se frem til, og vi er glade for russernes konstruktive tilgang, så vi kan få genåbnet markedet. Men det skal understreges, at det vil tage tid, der er mange detaljer, der skal på plads” siger kontorchefen.
 
Det russiske marked vil fortsat være lukket land for de mest værdifulde udskæringer som nakke, bove og kamme. Men alligevel har det betydning, at biprodukterne får adgang til Rusland.
 
”Det er varer, som har givet gode priser i Rusland og som betyder noget for erhvervet,” siger Troels Vensild.
 
EU-Kommissionen har tidligere afvist, at lande kunne genåbne eksporten enkeltvist. EU-Kommissionen mente, at de derved kunne bruge eksporten som politisk våben.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle