Sådan kan du producere flere slagtegrise pr. stiplads

Af Jacob Drehn, griserådgiver, VKST

Det er ofte en målsætning at få så mange slagtegrise gennem sit anlæg som muligt - uden at gå på kompromis med hverken dyrevelfærd eller lovgivning, vel at mærke.

Det er dog blevet tydeligt ved seneste DB-Tjek opgørelse, at der er en kæmpe forskel på, hvor effektivt stipladserne i et anlæg bliver brugt. Altså ganske enkelt hvor mange grise, der bliver lavet pr. plads om året.

Beregn hvor mange kg. pr. år pr. stiplads

En anden måde, det bliver målt på, er ved at udregne, hvor mange kg der bliver produceret pr. stiplads.
Det er helt enkelt at beregne: Når man har differencen mellem udgangs- og indgangsvægt, ganges dette med antal producerede på et år, og så divideres det ud på antallet af pladser i anlægget.

Det typiske interval ligger i omegnen af 280-350 kg tilvækst pr. stiplads om året, enkelte ligger endda højere. 350 kg tilvækst svarer til, at der kommer ca. 4 grise igennem om året.

Udsvinget ligger med 1 gris produceret mere om året  fra den bedste tredjedel på 4,2, til den ringeste tredjedel på 3,2, når der sorteres efter rotationscyklussen. Her er der dog enkelte af de producenter med lav rotation, som får grisene ind ved 25 kg eller lavere, hvilket selvsagt kræver mere tid i stalden. Det er dog et fåtal.

System til at få flere grise gennem pr. stiplads

Der er forskellige måder at opnå flere producerede grise pr. stiplads.

Den åbenlyse er højere tilvækst, og så kommer grisene også hurtigere gennem systemet. Det er der ikke noget specielt ved. 

Det, der så derimod er et fællestræk ved de producenter, som ligger med den højeste tilvækst pr. plads, er, at de anvender nogenlunde det samme system.

Der sættes 50 procent flere grise ind i starten, end der kan gå til slut. Behovet for pladsen er givetvis mindre, når grisene er små. Når grisene så har været der i et givet antal dage, typisk to til tre uger, sorteres de ekstra grise ud, og de kommer i en sektion for sig selv. Derved har man delt et hold for sig i henholdsvis to tredjedele og en tredjedel af grisene.

Det er vigtigt i den periode, hvor der går flere grise i stierne, at acceptere en lille smule ekstra foder tilbage i krybben fremfor at risikere, at grisene får for lidt foder. 

Når der er begyndt at blive leveret grise til slagteriet, og staldene er ved at være tomme, så samles de resterende grise i den/de sektioner, hvor den udsorterede tredjedel går. Det vil sige, at alle stierne i den store sektion, eller alternativt i flertallet af sektionerne, tømmes, så de er klar til vask.

Samtidig har de langsomt voksende grise muligheden for at få de sidste kg med op til den ønskede leveringsvægt. 

Fordele og ulemper

Hvis flowet tilrettes efter ovenstående metode, vil det oftest være muligt at skære en eller to uger af rotationscyklussen.

Metoden kræver øget fokus fra dem, der passer grisene, idet sammenblanding af grisene sidst i perioden kan give anledning til udfordringer med blandt andet benproblemer. Dette er dog de senere år blevet afhjulpet af, at kurven typisk slutter på et højere niveau, så grisene er mere mætte og derved mere rolige.

Hvis der er styr på management, viser erfaringerne at dette godt kan lade sig gøre, endda også med hangrise.

Hvis besætningen er meget præget af sygdom, mindskes fordelene ved dette flow i staldene væsentligt.

En ulempe ved systemet er, at, når staldene bliver udnyttet fuldt ud, vil besætningen alt andet lige være mere påvirkelig af udsving fra normalen. Hvis for eksempel slagteriet er bagud, og der er mange udsatte grise, kan det give problemer i stalden. 

Kan man ved at optimere flowet komme en gris eller bare en halv grise ekstra igennem pr. stiplads, er det dog værd at kigger nærmere på. ”Huslejen” til stalden er der alligevel, så jo flere grise, der er om at betale, jo bedre.