Jimmi Sørensen har grise, fordi han kan lide det. Ikke fordi han egentlig behøver grisene for at få tiden til at gå eller for at få smør på brødet.
Han har skifteholdsarbejde på en fabrik i nærheden, så grisene passer han enten før eller efter dette arbejde.
Han lejer staldene og skal kun betale husleje, hvis der er økonomisk overskud til det. Til gengæld betaler han selv en del af det indkøbte inventar, men lægger selv sine arbejdstimer i det.
- Samlet har vi nok brugt 400.000 kr. på ombygningen plus eget arbejde, skønner han.
En del af de gamle sostalde er indrettet med storstier for at holde omkostningen til renovering nede. Til gengæld giver de mere arbejde ved levering.
Både storstier og traditionelle stier
Da de fleste stalde er 20-30 år, er der lavet visse kompromisser under ombygningen.
For eksempel er en tredjedel af de 1.600 stipladser indrettet i storstier med 60-90 grise pr. sti. Skulle storstierne have været indrettet med mindre stier, ville det have krævet nyt gulv, spalter og inventar.
De øvrige stier er i traditionelle stier med 16-20 grise pr. sti.
- De mindre stier er meget lettere at overskue og levere fra, siger han.
Til gengæld erkender han nu et lille halvt år efter opstarten med slagtegrise, at han skal have et udleveringsrum, der kan rumme et helt læs grise.
Læs mere om bedriften i det nye nummer af fagmagasinet GRIS nr. 9/2022, der udkommer 27. september.
Jimmi Sørensen valgte de fleste steder at undlade at grave ud til nye spalter. Det betyder til gengæld større risiko for svineri i stierne.
Simon Kvartborg (tv), Danish Crown, og Frank Bjerregård, DLG er nogle af de rådgivere Jimmi Sørensen støtter sig til i sin læreproces.
En medicinboks pr. sektion. På den måde reduceres risikoen for at sprede smitte fra et hold grise til næste. Det er en af de fiduser Jimmi Sørensen har taget til sig.
En stor del af vinteren er gået med nedbrydning, udgravning, montage af spalter og inventar. - Nu er jeg nået et punkt hvor jeg ikke gider mere, erkender Jimmi Sørensen.
Relaterede artikler
Kommentarer