Uændret svinepris - stort udbud, men god aktivitet

Danish Crowns notering for slagtesvin ligger uændret på 8,70 kr. pr. kg. i uge 38.

Udbuddet af levende grise er fortsat stigende i Europa. Det kan ses på udbuddet af kød, men for nuværende er der en god aktivitet blandt vores kunder.

"Vi kan godt mærke, at udbuddet er større nu end for et par uger siden, men grundet vores relativt store eksport ud af Europa har vi indtil videre formået at holde priserne oppe", fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Der er fin efterspørgsel på brystflæsk og bove. Forender afsættes jævnt, mens udbuddet af skinker, kamme og bacon er stigende.

"Der er fortsat meget stor forskel på efterspørgslen af de enkelte delstykker. Det betyder, at der er hård kamp om ordrerne på nogle udskæringer, mens andre udskæringer omsættes uden problemer", siger Søren Tinggaard.

Til landene udenfor Europa er der et jævnt salg til Japan, mens salget til Kina fortsat koncentrerer sig om de traditionelle Kina-varer som hoveder, tæer og haler.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle