Hærværk mod landmand: Ødelagde skilte og spærrede indkørsel

En landmand, Lone Vitus, blev i weekenden udsat for hærværk på sin gård, efter at hun har fremført kritik af det konventionelle landbrug.

En landmand, Lone Vitus, fra Odder blev natten til søndag udsat for hærværk, efter at hun har kritiseret sin egen branche. Det skriver TV 2 Østjylland.

Der har angiveligt været nogle og skubbe gårdens flere hundrede kilo tunge egetræsvintønde ind i gårdens indkørsel, imens flere af familiens vejskilte desuden er blevet sparket af jorden. Det skete efter, at Lone Vitus lørdag kritiserede de forhold, som landmænd holder dyr under, i et indslag på TV 2 Østjylland og i et andet debatindlæg bragt i Politiken.

"Der er nogle, der er blevet så vrede både over debatindlægget i Politiken og sikkert også TV 2-indslaget i går aftes, at de har syntes, de ville sende et signal," siger Lone Vitus til TV 2 Østjylland.

"Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, når der er nogen, der synes, at de har behov for at ytre deres mening ved at komme og ødelægge noget her. Hvis man har en saglig debat, må man kunne føre den netop sagligt og ikke ved at prøve at ramme hinanden på andre områder," siger hun og pointerer, at hun ikke stopper sin kamp for bedre forhold.

"Det skal der mere end en væltet tønde til," siger hun til TV2 Østjylland.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle