Konservative: Landbruget skal fylde meget i Danmark

De Konservative vil fastholde et stort landbrugsareal i Danmark.

Dansk landbrug skal også i fremtiden optage en stor del af de danske landareal.

Det mener Konservative, der derfor heller ikke går til valg på, at landbruget skal fylde markant mindre i landskabet. Det skriver Altinget.

Partiet medgiver, at den brede landbrugsaftale fra sidste år allerede indeholder initiativer, der vil gøre dyrkningsarealet mindre, men der skal for nuværende ikke gøres yderligere, lyder det.

- Landbruget skal fylde meget i Danmark, fordi vi er et stolt landbrugsland. Vi er dygtige til det, og det er en del af vores DNA og vores tradition, siger klima- og miljøordfører Mona Juul (K).

60 procent af det danske landareal optages i øjeblikket af landbrug.

Tirsdag sagde fungerende fødevareminister Rasmus Prehn til Altinget, at der efter hans vurdering vil være færre dyr i det danske landbrug i fremtiden, og at de opdyrkede marker ikke vil fylde lige så meget i landskabet, som de gør i dag.

Udviklingen vil dog ifølge ham ske ”langsomt og sikkert” og som en ”evolution” frem for en ”revolution”.

/rost

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle