Dan J’s slagtepræmie hjælper: Kalveproducenters økonomi forbedres

Kalveproducenter går lys fremtid i møde.

Danske kalveproducenter kan se frem til en markant styrkelse af restbeløbet, viser en opgørelse fra Seges, som blev fremlagt på Kvægkongressen mandag formiddag.

For producenter af Dansk Kalv stiger restbeløbet fra 5,66 kroner pr. foderdag (2014) til 6,88 kroner pr. foderdag i 2015.

Stigningen skyldes især den koblede kalvepræmie, som øges fra 450 kroner pr. kalv til 700-800 kroner pr. kalv.

»Samtidig forventer vi, at foderprisen falder, og at prisen på kalvekød vil stige,« sagde Peder Philipp, formand for L&F, Kvæg.

Den første stigning i noteringen sker allerede i denne uge, hvor et kg kalvekød stiger med 20 øre, lød det fra Peder Philipp.

Regn med 26 kroner kiloet

Kalveproducenter kan i de kommende år budgettere med en forventet pris på 26 kroner pr. kg, viser en opgørelse fra EU-Kommisionen.

Mere om dette tema

Der kommer løbende nyheder fra årets kvægkongres. 

Til sammenligning kan de brasilianske producenter af kalvekød forvente en pris på 14-15 kroner pr. kg kød.

Emneord slagtning

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.