Landbrug & Fødevarer inviterer danskerne på økotrip i ny podcastserie

Ny podcastserie fra Landbrug & Fødevarer tager lytterne med på tur til otte forskellige økologiske landmænd i det økologiske Danmark.

Landbrug & Fødevarer lancerer nu en ny podcastserie, Økotrip, hvor lytterne møder økologiske landmænd og får et indblik i deres dagligdag og arbejde for at udvikle fremtidens bæredygtige økologiske fødevarer.

Det skriver L&F i et nyhedsbrev.

Podcastserien består af otte episoder, der kommer vidt omkring i det innovative økologiske landskab, fra udvikling af velsmagende bælgfrugter og stenkværnet mel, til ko-kalv samvær og junglehønens velfærd - og alt derimellem.

Serien giver et indblik i mangfoldigheden og engagementet hos de økologiske landmænd og den udviklingsrejse, økologien er på i disse år.

I hver episode medvirker en økologisk landmand, som gør noget særligt inden for et givent område - samt en ekspert på området.

Via landmændenes fortællinger og eksperternes indsigt giver Økotrip et indblik i økologiens værdier og landmandens lyst til at udvikle den økologiske produktion.

De otte emner

Podcastserien omhandler følgende emner:

Kom med i plantekøkkenet: Hvordan får vi flere bælgfrugter i vores kost, og hvordan vi lærer at bruge dem på en god, let og velsmagende måde.

Spis græs til: Ny teknologi gør det muligt at udvikle proteinfoder fra græs til en mavede dyr (grise og fjerkræ), som erstatning for importeret soja fra lande langt fra Danmark. En ny mulighed i dansk landbrug.

Cirkulære grisebasser: Hvordan man ude på de enkelte landbrug arbejder med recirkulering af næringsstoffer og betydningen af at få sikre recirkulerede næringsstoffer retur fra byerne.

Robotternes indmarch: Hvordan soldrevne robotter, der både kan så og luge, har lettet dyrkning af økologiske grønsager.

Junglehønen: Hvordan det økologiske produktionssystem imødekommer høners behov for at udfolde deres naturlige adfærd.

Kimen til godt brød: Hvordan en økologisk planteavler med eget mølleri kræser for at lave frisk, velsmagende mel med god bagekvalitet.

Fin, fynsk jord: Hvordan økologiske landmænd aktivt arbejder for at skabe en levende og frugtbar jord til deres afgrøder.

Ko, kalv og kvalitetstid: En mælkeproducent, der lader sine kalve går sammen med først koen i tre uger og derefter en ammetante i tre måneder for at give ko og kalv mere kvalitetstid sammen.

Journalist og podcastproducent Simon Brix er værten, som tager lytterne med på et  'økotrip'.
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle