Lodsejere vil ikke sige ja til naturprojekt: Der skal først styr på spildevandsudledninger

Lodsejere i å-laug i Næstved Kommune blokerer for, at naturprojekt ved Fladsåen kan blive gennemført. De vil have, at kommunen først får styr på sine tilladelser til udledning af spildevand.

I Næstved Kommune bremser lodsejere et naturprojekt til 76 millioner kroner. 

Det drejer sig om et projekt, hvor vandløbet Fladsåen skal genslynges. Det bliver dog ikke til noget, har lodsejerne i Fladså Å-laug meddelt kommunen, så længe Næstved Kommune ikke har styr på tilladelserne til udledning af spildevand til åen. Det skriver Sjællandske.

Og så længe lodsejerne ikke er med på idéen om projektet, så kan kommunen ikke få udbetalt de 76 millioner kroner, som kommunen ellers er blevet bevilliget fra Landbrugsstyrelsen til naturprojektet.

Formand for Fladså Å-laug er landmand Henrik Wolff-Sneedorff understreger, at lodsejerne ikke har sagt nej til projektet, men kræver som nævnt, at Næstved Kommune får styr på udledningen af spildevand til å-systemet før, at de vil sige ja.

- Det er som om kommunen har lagt sig fast på, at det kun er landbrugets næringsstoffer, der udgør en belastning af Fladsåen, mens spildevandet bare fosser ud i åen, og hvor en tordenskylle om sommeren kan sende tusindvis af liter spildevand ud i åen og få det hele til at kollapse, siger Henrik Wolff-Sneedorff til SjællandsKe.

I Næstved Kommune erkender man, at tilladelserne til udledning af spildevand til Fladså har høj prioritet.

/ege

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle