Lollandsk driftsfællesskab afslutter bedste høst i mands minde

CF Agro har netop afsluttet en rigtig god høst.

På Lolland Agro driver CF Agro, som er et driftsfællesskab mellem Christianssæde og Frihedsminde, 850 hektar planteavl. 

Her har man netop afsluttet årets høst, og det er en af dem, som man kommer til at huske. Det fortæller Erik von Rosen, der sammen med Anders Ege Olsen ejer CF Agro.

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Ligesom alle andre her i landet har det været en af de bedste høste vi har oplevet. Alt er blevet taget ind stortset tørt, og generelt høje udbytter, siger Erik von Rosen. 

Som eksempel på gode ubytter i år fremhæver han især vårbyggen, hvor gennemsnittet endte på 9,5 ton per hektar. Godt halvandet ton over normalen i den afgrøde hos CF Agro. 

Hveden, der færdiggøres på billedet, ender på 10,5 ton per hektar, og alt i alt er der ikke meget at klage over på Lolland. 

- Det er absolut den bedste høst. Også på grund af prisniveauet. Og det skal vi nyde som landmænd, og være taknemlige over. Også selv om priserne er på en trist baggrund, siger Erik von Rosen. 

Han beretter at såningen af raps og efterafgrøder er startet, og at roerne skal starte inden længe. 

- Dem skal vi starte tidligt i år. Vistnok 14. september. Men de vil være taknemlige for en masse vand. De ligger ikke ned med bladene endnu, men jeg har set at de er begyndt på dét rundt omkring, siger Erik von Rosen. 

Med det indsendte fotos deltager Erik von Rosen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle