Michael Svarer: EU-løsning kan overflødiggøre CO2-afgift på landbruget

Et europæisk kvotemarked for landbruget kan træde i stedet for en dansk CO2-afgift, siger økonomiprofessor Michael Svarer.

Fra manden der har lagt navn til det ekspertudvalg, som har foreslået tre modeller til, hvordan man kan indføre en CO2-afgift på landbruget, lyder det nu, at afgiften kan blive unødvendig i Danmark.

Til Altinget lyder det fra økonomiprofessor Michael Svarer, at en dansk afgift kan erstattes, hvis EU beslutter sig for at oprette et kvotemarked for landbrugets udledninger.

- Klimaet er globalt. Så det smarteste er at have en så global regulering som muligt. Man risikerer, at den danske indsats får en mindre effekt for det globale klima, hvis udledningerne fra Danmark bliver erstattet af mere produktion et andet sted, siger Michael Svarer.

Mediet skriver, at Michael Svarer netop har været i Bruxelles, hvor han talte om sit forslag på en konference, hvor en fransk landbrugsrepræsentant mildt sagt ikke klappede med i takt , ”når kvotemarkedets fortræffeligheder blev fremhævet.”

Han fortæller, at et kvotemarked vil betyde, at de landbrug, der er mindst rentable, får svært ved at omstille sig, fordi man ikke kan slippe for udledningerne, så længe man har en animalsk produktion.

/ege
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle