Min erfaring: Stor sobesætning flyttede sig med rådgivning

Artiklen er tidligere ført i magasinet Svin i august 2020.

Ambitionerne var ikke til at tage fejl af. Når Ny Hallumgade afsluttede deltagelsen i PattegriseLIV 2.0 i maj, skulle totaldødeligheden gerne været flyttet fra 29,4 procent til 22 procent. 

I maj var resultaterne ikke stabile, men en opgørelse i august på bagkant af rådgivningsforløbet viser, at besætningen stille og roligt nærmer sig det ønskede niveau for totaldødelighed.

Der har i forløbet været arbejdet med en række nye tiltag i besætningen ved Kvong, der tæller 2.670 søer.

En nattevagt har været prøvet af. Da vedkommende skulle have 14 dages ferie, valgte man i besætningen ikke at finde en afløser. 

Resultaterne blev nemlig ikke bedre i farestalden, så nattevagtsordningen blev stoppet igen.
Aniheaterne har fået kraftigere pærer og giver et bedre nærmiljø.

I rådgivningsforløbet, der blandt andet har omfattet fem rådgivningsbesøg med Allan Mikkelsen, svinerådgiver hos SvineRådgivningen, er der også arbejdet med justering af tildelingen af fiber og roepiller.

»Både vores rådgiver i forløbet, Allan, og vores dyrlæge er kommet med forslag til justeringer af fiberfoder og roepiller.

Vi er undervejs gået fra to til fire procent roepiller, samtidig med at vi skruede ned på fiberfoderet fra 1.000 gram til ingenting. Det havde en effekt på dødfødte, men vi havde mistanke om, at det gik ud over mælkeydelsen. 

Vi var optimister i 14 dage, og så var der ingen forskel fra tidligere «, fortæller Kristina Frøslev, farestaldsansvarlig i besætningen, og driftsleder Mogens Poulsen samstemmende.
I dag er tildelingen to procent roepiller og lidt mindre fiberfoder end tidligere - 700 gram.

Alle parter er enige om, at der fortsat er et arbejde med at finde en løsning til at få besætningens mange søer til at yde mere mælk i den kritiske opstartsfase.

»Den bagerste del af yveret er fladt tre til fem dage efter faring, og vi ved ikke hvorfor, for det ser fint ud op til faring«, siger Kristina Frøslev, der i PattegriseLIV 2.0 også glæder sig over erfaringsudveksling ved staldskolerne, der også er en del af PattegriseLIV 2.0.

»Jeg har blandt andet valgt en ny måde til at mærke søerne op«, forklarer hun.

 
Svinerådgiver Allan Mikkelsen og Kristina Frøslev, farestaldsansvarlig på Ny Hallumgade, har arbejdet tæt sammen i et rådgivningsforløb.
Foto: Søren Tobberup Hansen.

Ønsker flere overlevende grise

Det er ikke totaldødeligheden, der har det største fokus hos Ny Hallumgade, selv om tallet siden april er faldet yderligere til nu 23,7 procent. 
»Vi skal have flere af de levendefødte grise til at overleve «, fastslår Kristina Frøslev, der i forløbet har set en forbedring fra 17,6 procent til omkring 13,5 procent. Godt på vej til målet om 12 procent.
Mogens Poulsen supplerer: »Vi er nogenlunde tilbage på niveauet fra før, vi blev ramt af PRRS fra Horsens. Vi har prøvet flere ting af, men vi aner ikke, hvad der har virket, og hvad der ikke har. 
Forbedringerne, vi har set, er først og fremmest, fordi besætningen er kommet sig over PRRS’en«, vurderer han og oplyser, at to ud af syv kødsaftsprøver fra foråret viste, at der fortsat var PRRS i besætningen.
»Det er glædeligt at se, at en masse tiltag og indsatser i forløbet nu begynder at vise sig. Det har været en lang kamp for at komme dertil, hvor vi er nede på 13,5 procent døde grise i farestalden. 
Indimellem så vi gode fremgange, men de var af uforklarlige årsager ikke varige, men nu ser vi en fin stabilitet over de seneste 11 uger, så vi er tættere på målet på 12 procent og dermed har vi opnået forbedringer siden PRRS-udbruddet«, siger Allan Mikkelsen.

Nye sektioner kan være løsningen 

På Ny Hallumgade er der forhåbninger til, at 200 nye farestier også kan bidrage til at forbedre resultaterne.

»De gamle sektioner er store og har 116 stier. De nye sektioner er betydeligt mindre og har plads til 20 søer i hver.

I de store sektioner er der uro hele tiden, men vi håber, at mindre larm i de små sektioner kan få en betydning. Hvis vi kan flytte dødeligheden nogle procentpoint, skal vi til at regne på, om det kan betale sig at lave om på de store sektioner«,

siger Mogens Poulsen, der har erfaring med langt bedre tilvækst i mindre sektioner kontra store sektioner.