Nedlagt landbrugsforenings formue delt ud til velgørenhed

Det nedlagte Mors-Thy Familielandbrug har haft en overskydende formue liggende, som nu er blevet delt ud til en række velgørende formål.

I marts sidste år blev det vedtaget at nedlægge Mors-Thy Familielandbrug, og for nylig blev en del af de overskydende midler uddelt til lokalområdet.

Det skriver Thisted Dagblad.

Ifølge Birthe Marie Jensen, der er sekretær i LandboThy, og som har bestyret uddelingen, så har der været 150 ansøgere, hvoraf cirka en tredjedel har fået del i pengene.

Midlerne kunne søges til velgørende formål, støtte til det lokale erhvervsliv, uddannelse inden for landbruget, naturpleje og landdistriktsudvikling i Thy og på Mors.

Der blev givet mellem 10-40.000 kroner til forskellige projekter, herunder elcykler til voksne handicappede, sangbøger, forskellige renovationer, ligesom en række landbrugsstuderende modtog forskellige legater.

Relaterede

21. sep 00:00

Nu skal Danmarks Dyrehelt 2017 findes

Kæledyrene skal endnu engang hyldes, når Agria Dyreforsikring sammen med førende dyreorganisationer kårer Danmarks Dyrehelt 2017.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle