Nordsjællands Landboforening har valgt ny formand

Bestyrelsen har nu endeligt konstitueret sig i Nordsjællands Landboforening, efter den tidligere formand døde pludseligt.

Som følge af formand Herdis Lindegaard Jespersens alt for tidlige bortgang den 21. maj har bestyrelsen i Nordsjællands Landboforening konstitueret sig med ny formand og næstformand.

Konstitueringen fandt sted ved ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag den 31. maj.

Næstformand Søren Hansen, Gunderød, er konstitueret som formand og Lars Jonsson, Lynge, er konstitueret som ny næstformand. Konstitueringen er gældende frem til næste ordinære generalforsamling, der afholdes i marts 2017.

Søren Hansen er mangeårigt medlem af bestyrelsen i Nordsjællands Landboforening og blev valgt som næstformand i 2011.

Lars Jonsson har siddet i bestyrelsen i Nordsjællands Landboforening siden 2011 og er foreningens repræsentant i Regionsudvalget for Svin.

Planteavler og bærproducent Carl Frederik Bruun, Esrum, der blev valgt som 1. suppleant ved foreningens generalforsamling i marts, indtræder på den ledige bestyrelsesplads.

Landboforeningen oplyser, at der vil være rig mulighed for at hilse på Søren Hansen og Lars Jonsson på dyrskuedagene i Roskilde, hvor begge er at træffe på Agrovi og Nordsjællands Landboforenings stand nr. 379.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle