Rapport om klimaafgift på landbruget udskydes til efter vinterferien

Rapport om grøn afgift udskydes. Det skyldes overvældende interesse, lyder det fra ekspertgruppens formand.

Præsentationen af en rapport med anbefalinger til en CO2-afgift på landbruget er blevet udskudt endnu en gang.

Skatteministeriet skriver i en pressemeddelelse onsdag, at rapporten vil blive offentliggjort den 21. februar.

Den længe ventede rapport med anbefalinger til en grøn skattereform, herunder muligheden for at indføre en grøn afgift på landbruget, er blevet udskudt flere gange.

Senest lød det, at den ville være klar i uge 6.

Med den nye dato udskydes rapporten yderligere omkring to uger.

Det skyldes, at der er meget stor interesse for anbefalingerne, siger formanden for ekspertgruppen bag rapporten, Michael Svarer.

- Der er en overvældende interesse for rapporten. Så vi vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt at præsentere den på den anden side af vinterferien for at kunne honorere efterspørgslen fra de mange interessenter, siger Michael Svarer i en skriftlig kommentar til Ritzau.

/ritzau/

Emneord

Co2-afgift

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle