Eksperter: Usikkerheder gør det svært med en klimaafgift på lavbundsjorder

Der skal mere solide og kontinuerlige målinger af landbrugets lavbundsjorder til, hvis det skal give mening at lægge en klimaafgift på jordernes udledninger.

Sådan lyder vurderingen fra to eksperter i samfundsøkonomi og miljøforhold, skriver netmediet Altinget Klima.

Ifølge miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen er forudsætningen for at tage lavbundsjorder med i afgiftsgrundlaget, at man kan lave konkrete og løbende målinger hos den enkelte landmand med en rimelig sikkerhed.

Professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsen er på samme linje.

- Der er ingen tvivl om, at der er et behov for en øget og mere systematisk monitorering af de her jorder, hvis de skal spille en rolle i klimapolitikken. Af hensyn til både landmanden og de nationale klimaregnskaber er der behov for en måde at håndtere de nuværende usikkerheder på, siger Jette Bredahl Jacobsen, der også er næstformand i EU’s klimaråd, til Altinget.

Vurderingen fra eksperterne kommer efter, at Aarhus Universitet i december nedjusterede antallet af de klimabelastende lavbundsjorder markant.

/brahe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle