Sortklædte rådgivere svinger pisken over sine landmænd

Landbrugsrådgivere lægger op til smæk og dominans i ny årskalender.

"Da jeg først nævnte ordet dominatrix, troede de, det var noget man isolerede lofter med."

Ved et hurtigt opslag på ordet ville rådgiverne hos Vestjysk Landboforening imidlertid finde ud af, at der var tale om læderklædte herskerinder med pisk, da foreningens pressekonsulent Anita Corpas indviede dem i sine planer for den nye årskalender. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

På kalenderens 12 sider kan medlemmerne finde deres rådgivere klædt i sort med sminke, kæder og piske med et stort sort SM-kors i baggrunden.

kærlige smæk

Der er rettere sagt lagt op til smæk og dominans i Vestjysk Landboforenings nye årskalender til sine medlemmer. Men det er selvfølgelig kærligt ment, understreger foreningens chef for produktion Ida Ringgard, som dog i årskalenderen går under titlen chefdominatrix.

"Man skal ikke stoppe op og sige, "nu er det godt nok". Man skal ikke nøjes - det er et godt, vestjysk begreb. Vi holder af vores landmænd, men vi er også efter dem, forstået på den måde, at den man tugter, elsker man," siger hun til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Du kan få et blik af herskerinderne i avisens fotogalleri her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle