Svensk kødskandale: Udenlandsk kød solgt som svensk

To fødevarevirksomheder i Sverige har blandet udenlandsk kød med svensk og solgt det som svensk kød.

En fødevareskandale ruller lige nu i Sverige, hvor to virksomheder systematisk har fusket med op mod hundrede tons kød. Kødet er solgt som svensk kød, men undersøgelser viser, at virksomhederne har blandet kødet med både tysk og hollandsk kød, skriver svenske ATL.

På bare seks uger i 2015 solgte de 23 tons udenlandsk kød som svensk, og derudover var ni tons kød i butikker fejlagtigt mærket som økologisk.

”Der kan være hundredevis af tons på et år, det er enorme mængder. De har omsat for hundredevis af millioner,” siger Daniel Selin, afdelingsleder ved Fødevarekontrollen, til Aftobladet.

Han kan ikke svare på hvor meget fejlmærket kød, der stadig er i butikkerne, men de arbejder på at stoppe videre salg.

”De har snydt deres kunder, der har købt miljømærket svensk kød. Det er yderst alvorligt og kaster en skygge over den svenske kødindustri,” siger Daniel Selin.

Ejerne af virksomhederne siger i et brev til miljøforvaltningen, at der er tale om fejl og ikke systematisk snyd, og at mængden af fejlmærket kød må være ”ubetydelig”.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle