Analyse: Tegn på at svinenotering får nøk opad - men 11 kr. langt væk
Prisstigningerne på slagtesvin i Danmark lader vente på sig – men bør være nær.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

Vi havde gerne set, at den runde 10´er var blevet til noget mere her efter 1. marts. Også i lyset af prisen på slagtesvin i Tyskland steg midt på ugen.

Det gav optimisme, men Danish Crown fastholdt i går sin notering på 10 kr., og dermed runder vi nu 10 uger af 2017 med 10eren.

I 2016 var vi helt henne i uge 18, før vi begyndte at se stigende priser. I år tyder det trods alt på, at det sker før.

Vi oplever i øjeblikket en svækkelse af euro/styrkelse af US-dollar, og stigningen vi så i Tyskland må trods alt være udtryk for en blomstrende forårsefterspørgsel.

Derudover ved vi fra de seneste svinetællinger i Europa, at totalbestanden er tilbage med 1 procent og søerne med 1,7 procent, så vi kan vel med det i baghånden begynde at krydse fingre for, at vi i næste uge får lagt noget oven i 10eren.

Ikke mindst også i forhold til vores prognose.

Svinenoteringen lurer på foråretSvin Torsdag 2. marts 2017 · 13:03

Her havde vi alligevel sat næsen op efter et stærkt forår, men må erkende, at hvis vi skal ramme niveauet på 10,30 kr. for 1. kvartal, så skal vi trods alt hurtigt have prisen op i og over 11 kr. de kommende uger, og det kommer ikke til at ske. Derfor må vi nedjustere 1. kvartal til 10,10 kr.

Generelt er vi stadig mere positive på første halvår end andet halvår af 2017, men med de seneste nye indikationer af bestanden i Europa og dollarens stigning vil vi sætte forventningerne lidt op til 3. og 4. kvartal, så forventningerne til årsgennemsnittet holdes uændret omkring 10,05-10,10 kr. pr. kg.

Tabel 1. Agrocuras prognose, afregning slagtesvin

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle