Avanceret miljøstald til grise klar til næste fase

Mens en ny støtteordning for slagtesvinestalde, der stiller krav om miljøteknologer til at mindske udledningen af emissioner, er ved at blive rullet ud, arbejder opfinder og svineproducent Jørgen Berth fra Randers-egnen videre med det innovative Space-projekt.

Projektet, der blev en af to modtagere af Månegrisen og det eneste, der gennemføres, er nu så langt, at Jørgen Berth ærgrer sig over, at de teknologier, der er en del af staldprojektet, ikke er med på Teknologilisten og dermed anvendes i den nye støtteordning, der forventes at resultere i nye slagtesvinestalde i nærmeste fremtid.

»Jeg håber på, at der kan komme en dispensation, så der kan blive opført nogle stalde med tilskud, der gør brug af de teknologier, som vi anvender i Space-stalden«, siger Jørgen Berth, der gennem 12 år har gjort brug af plastgyllekummer med et minimalt overfladeareal og tilsvarende lav udledning af emissioner i sin egen slagtesvinestald. Kummer, som han selv har udviklet.

Lav udledning med tragte

»Selv uden gulvudsugning, som vi har etableret i Space-stalden, gør gylletragtenes form, at udledningen af ammoniak reduceres med 40 procent i forhold til traditionelle stalde. Ved at bruge 25 procents gulvudsugning kommer mere end 80 procent af ammoniakken ud med luften fra gulvudsugningen og aldrig ud i stalden.

Da vi har tilkoblet et Munters MAC2-luftrenseanlæg, fjerner vi så 95 procent af ammoniakken fra den luft, der kommer gennem renseren«, siger Jørgen Berth, der løbende har fået foretaget målinger af Teknologisk Institut og Seges Svineproduktion, mens AU Foulum har installeret de særlige gyllekummer i Foulum for at måle emissioner.

Foruden de særlige plastgyllekummer, fermenteret vådfoder, et specielt tunnel-ventilationsprincip, der kan reducere staldvarmen med fem-seks grader på varme dage, benyttes hyppig gylleudslusning, der blot foregår ved et tryk på en knap og ifølge Jørgen Berth bidrager til en kraftig reduktion af metandannelse og bedre gaspotentiale i gyllen.

Samtidig er lugt i stalden stort set elimineret i storsektionen, der har 750 stipladser til slagtesvin til gavn for medarbejdere og grisenes nørmiljø. Næste skridt er at tilsætte ozon via ventilationskanalen i gulvniveau for at mindske lugten i omgivelserne.

I projektet er der endvidere opført en klimasektion med samme teknologiske løsninger, der kan sammenlignes med tre eksisterede klimastalde i staldanlægget.

»For at få godkendt staldkonceptet og få det med på Teknologlisten skal jeg bygge en tilsvarende slagtesvinestald ved siden af, men det jar jeg svært ved at forstå er nødvendigt, da der er tusindvis af traditionelle stalde at sammenligne med«, anfører Jørgen Berth.

Afprøvning og yderligere dokumentation

Sammen med projektets øvrige parter er projektet gået over i en driftsfase, hvor miljøteknologierne skal afprøves og dokumenteres yderligere.

»Vi havde problemer med svineri hos slagtesvinene ved det første hold, men det skyldes ventilationen, som vi har fået rettet ind. Nu er der meget lidt svineri i stierne, hvor jeg bruger to tredjedele fast gulv og en tredjedel spalter. Tilvæksten var på 1.129 gram dagligt med lavt foderforbruget og lav dødelighed fra syv kg til slagt«, fortæller han.

Trods kvalerne med at få optaget konceptet på Teknologilisten, tror han på muligheden for et dansk og udenlandsk gennembrud på sigt.

»Vi mærker stor interesse for konceptet. Vi har haft rigtig mange besøgende i stalden, og vi har tæt samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner. I et land som f.eks. Taiwan er befolkningen meget følsom over for lugt, så i sådanne lande tror jeg på store eksportmuligheder inden for de kommende år«, siger han.

Projektet løber frem til 2022, og i den kommende tid opføres faciliteter til besøgende, der via avancerede kameraer kan få indblik i staldens funktionaliteter, selv om de ikke kan komme ind i stalden.