Medicinsk zink til fravænning har været et omdiskuteret emne gennem længere tid, og emnet er også på programmet, når svinerådgivningen SvineXperten inviterer til to fodermøder 6. og 7. juni på henholdsvis Morsø Landbrugsskole og Agri Nord i Aalborg.
Det er Seges-eksperter, som behandler emnet og fokuserer på alterenative løsninger.
Vanen tro på fodermøderne hos SvineXperten fremhæves medlemmernes udvikling i produktionsresultater, og de bedste modtager anerkendelse.
Brug DB-tjek
Niels Chr. Dørken fra SvineXperten går ud ad samme spor med et oplæg om, hvordan producenterne kan bruge DB-tjek aktivt.
Foder får også plads på fodermøderne.
Midtjyske Nutrimin er repræsenteret og fortæller, hvordan virksomheden arbejder. Desuden er to svinerådgivere fra SvineXperten på programmet for at fortælle om fodernyt.
For at afdække den foderøkonomiske genre er Hedegaard på plakaten, hvor indkøbsdirektør Mads Kristensen fortæller, hvordan han ser råvaremarkedet.
Endelig består programmet af et indlæg fra Tom Madsen fra SvineXperten, der taler om emnet »Avl og kernestyring, hvad er det værd?«.
Faktaboks
Fodermøder
- 6. juni på Morsø Landbrugsskole og 7. juni hos Agri Nord i Aalborg.
- Tilmeldingsfrist er 1. juni.
Kommentarer