Full-line producent glad: Hårdt arbejde efter sanering giver nu resultat i stalden

Af Thorben Agger - fortalt til Stig Bundgaard

Først i juli fik jeg e-kontrollen for 2. kvartal. Det mest interessante for mig på forhånd har været at se på udviklingen i faringsprocenten og foderforbruget.

For 2. kvartal er faringsprocenten opgjort til 91,7. Det er en fin stigning, og det er jeg meget tilfreds med. De nye tal viser, at vores ny løbestrategi med at løbe poltene sammen med søerne plus at give Altresyn til poltene fungerer.

Før totalsaneringen af besætningen i 2019 var faringsprocenten 92, mens den efter saneringen har været 84 i snit fra 2. kvartal 2019 til og med 1. kvartal 2020. Ja, den var faktisk helt nede på 80 procent for 1. kvartal 2020.

Nu er vi oppe igen, og nu vil jeg se tiden an med de tiltag, der er indført.

Foderforbruget går i den rigtige retning

Foderforbruget for vores slagtesvin går også i den rigtige retning.

I den ene stald med tildeling af færdigfoder er foderforbruget 2,72 FE pr. kg tilvækst mod 2,88 FE for 1. kvartal 2020. I den anden stald med tildeling af hjemmeblandet foder er foderforbruget 2,71 FE pr. kg tilvækst mod 2,82 FE for 1. kvartal.

Jeg er ikke tilfreds endnu, for vi skal gerne ned på 2,65 FE pr. kg tilvækst.

Jeg tror, at faldet i foderforbruget er en kombination af den Lawsonia-vaccine, vi er begyndt med for tre måneder siden, og at vi har indført grov formaling af både færdigfoder og hjemmeblandet foder for at forbedre mavesundheden. Jeg mener ikke, at de to ændringer er slået helt igennem på foderforbruget endnu.

Det skulle også gerne have en effekt, at jeg er i færd med at skifte genetik fra kernestyring til 100 procent indkøbte polte, hvor der er avlet for egenskaber som foderforbrug og daglig tilvækst. Jeg får poltene fra avlsbesætningen Munkbro Svineavl.

Den daglige tilvækst er også steget i 2. kvartal, nemlig til 1.050 gram mod 950 gram i 1. kvartal. Det er jeg ret sikker på skyldes, at vi er begyndt med pcv2- og Lawsonia-vaccinen. Jeg har visuelt kunnet se på grisene, at de vokser bedre, og vi har heller ikke set det samme antal frafaldne grise som tidligere. Men det er altså først nu, at jeg har det sort på hvidt.

For vaccinerne mod Lawsonia og pcv2 vil jeg i samarbejde med vaccine-leverandøren MSD tage nye blodprøver den 16. september for at tjekke, om de virker. Det er rart at få tjekket, om vi gør det rigtige, og det tror jeg på, vi gør.

Totalfødte skal blive bedre

Jeg kan desværre også se, at vi stadigvæk ligger alt for lav på totalfødte med 18,1 grise pr. kuld i 2. kvartal.

Tallet er dog stigende i forhold til 17,7 grise i 1. kvartal. Jeg kender ikke årsagen til det, men nu har vi sat fokus på det sammen med dyrlæge Gerben Hoornenborg , efter vi har fået styr på faringsprocenten. Jeg har dog en kraftig mistanke om, at det skyldes genetikken.

Jeg kan se, at vores gyltefaringer er gået fra 14,5 til 16,5 levendefødte pr. kuld, efter vi er begyndt på 100 procent indkøbte polte og ny løbestrategi fra 1. juni. Jeg mener, det er tydeligt, at vores strategi med indkøbte polte begynder at give gevinst.

En 1. lægs so, der får færre levendefødte første gang, fortsætter med færre levendefødte hele vejen igennem. Så det bliver et langt sej træk at øge antal levendefødte, indtil vi har fået skiftet hele genetikken ud. Det viser også, at vi med kernestyring ikke har kunnet følge med avlsudviklingen. De professionelle er bare bedre, tror jeg.

Inden sanering lå vi på 17,5 levendefødte pr. kuld, og det skal vi som minimum op på igen som første delmål.

For tidlig fødte og navlebrok

Den seneste tid har vi haft forskellige udfordringer i staldene.

Vi har haft tre-fire søer, der har født 14 dage for tidligt, og så er grisene ikke levedygtige. Det har jeg ikke oplevet tidligere.

Det faldt sammen med, at vi gjorde hvedesiloerne rene til ny høst, hvilket tog 10 dage på grund af ferie mod normalt to dage. Derfor fodrede vi udelukkende med ny høst af vinterbyg og lidt vårbyg i perioden. Jeg tror, det er årsagen. Vi har ikke flere søer, der har født for tidligt, så jeg håber det retter sig igen. Der er ikke så meget andet at gøre.

Vi har også oplevet en mindre stigning i navlebrok, uden jeg har tal på det, og jeg kender ikke årsagen. Vi opdager det ved smågrisene, og har nu sat fokus på problemet.

De ramte grise kommer i sygestier med halm og blødt leje. Vi afliver dog også nogle grise, og på den konto stiger dødeligheden desværre. Vi er også  mere obs på at få klippet navlestrengen og på hygiejnen omkring de nyfødte.

I slagtesvinestalden med tildeling af færdigfoder ser vi for tiden lidt halebid. Jeg har tilsat magnesiumoxid og salt i vores slagtesvineblandingen på tredje uge - og det burde give en forbedring. For det nye hold, vi har sat over i stalden for 14 dage siden, ser vi ikke halebid, så jeg håber at det er løsningen. Her er jeg i tæt dialog med min foderstofleverandør.

Rekordhøjt udbytte i vinterbyg: 82 hkg

I marken har jeg taget hul på rapsen, og jeg er færdig med høst af 11 hektar vinterbyg på lerjord.

Vinterbyg af den toradede sort Comeback har givet rekordhøjt udbytte her på bedriften med 82 hkg pr. hektar  og en hollandsk vægt på 71,1, hvilket også er rekordhøjt. Jeg har tidligere prøvet med hybridsorter i vinterbyg, men her har jeg oplevet for lav hollandsk vægt.

Jeg opfodrer halvdelen af vinterbyggen, mens den anden halvdel er solgt til foderstoffen. Så godt som vårbyggen står, regner jeg med at vi får rigeligt med korn i år.

Næst for i høsten står enten 20 hektar alm. rajgræs til DLF eller de 10 hektar raps, vi endnu ikke har høstet. Om en uge begynder jeg høsten af vinterhvede og vårbyg og måske også grynhavre. Det er vel 14 dage senere end mange andre dele landet. Når alle andre er ved at være færdige, så er vi ved at være halvfærdige her i Vestjylland.

Sådan plejer det at være - og det gør mig frustreret  over at efterafgrøderne skal være etableret inden 20. august.