Luftrenseren er klar til plug and play

Ved udviklingen af Munters MAC-luftrenser er der arbejdet på et simpelt design og en renser, der nemt kan installeres i eksisterende stalde.

Der er lagt mange kræfter i udviklingen af Munters MAC-luftrenser, som har været på markedet i en rum tid.

Ansvarlig for luftrenseren, Merete Lyngbye fra Munters, gennemgik tidligere på måneden den kemiske luftrenser ved et fagligt seminar på virksomhedens danske hovedkontor i Aars.

Hun kunne bl.a. berette om, at den i dag vandrette luftrenser-løsning tidligere var opbygget som et tårn, men løsningen var for besværlig at rense, servicere og vedligeholde.

»Den skal ned at ligge og være sådan, at man kan komme til alle tingene i renseren udefra«, forklarede Merete Lyngbye og slog på brugervenligheden som en afgørende faktor i udviklingsprocessen af luftrenseren.

Og sådan blev det.

Samtidig blev det sikret, at selve opbygningen af den kemiske luftrenser var effektiv til at fjerne ammoniak-emissionen fra staldluften.

Brug af dråbefang

I den ene ende af renseren trækkes staldluften ind i renseren via en ventilator.

Luften møder en fin tåge af dråber fra en dysebro. Dråberne er en blanding af vand og svovlsyre, der reagerer med ammoniakmolekylerne fra staldluften. Derved falder væskedråberne ned i et opsamlingskar i bunden af luftrenseren eller indfanges af to dråbefangere.

»Vores luftrenser har kun dråbefang, der skal vaskes, og ikke nogle store filtre, der skal spules over«, fremhævede Merete Lyngbye, der kunne trække på Munters tyske afdeling, som er ekspert på dråbefang til industrien.

Vaskning af filtre er en overkommelig opgave, som Merete Lyngbye peger på blot skal gøres hver tre-seks måned.

»Det kan gøres med en højtryksrenser på ti minuter, så der er ikke meget vedligholdelsestid«, sagde hun.

Det er total simpelt

Luftrenseren er ifølge Merete Lyngbye plug and play - altså klar til umiddelbar brug.

»Der skal bare støbes et fundament, så kan luftrenseren placeres, og den virker fuldautomatisk og kan sættes i gang med det samme. Der skal bare tilsluttes afløb, el og vand. Og et afløb til fortanken. Det er totalt simpelt«, fremhævede hun.

Virker med det samme

Den kemiske luftrenser er også klar til at virke med fuld kraft fra start.

»Der er maksimal funktion ved opstart, der er ikke noget biologi, der skal tage seks uger, før det kommer op at vokse. Der er høj ammoniakreduktion fra dag nummer ét. Derved er det også nemt at slukke renseren, hvis man vil have reduceres sine driftsomkostninger og har den til at holde stille i en periode, fordi den har så høj kapacitet«, sagde hun.

Der er ikke krav til, at luftrenseren skal tænkes ind ved et nybyggeri. Renseren kan nemt installeres til eksisterende stalde, påpeger hun.

Faktaboks

Luftrenseren:

  • MAC 2.0-luftrenser står Munters bag.
  • Der er tale om en kemisk luftrenser, som ifølge firmaet nemt kan installeres og kobles på eksisterende stalde. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle