Slip for mislyde før og efter weekendafløsning i grisestalden

Manglende planlægning og information kan skabe frustrationer medarbejderne imellem.

"Jeg oplever til stadighed, at der sker større eller mindre misforståelser, når der er weekend-afløsning i de forskellige afsnit i staldene. Samtidig skaber manglende retur-information efter weekenden frustrationer medarbejderne imellem."

Det fortæller konsulent Anders Andersen fra Velas, og derfor giver han i det seneste nummer af nyhedsbrevet Trynekontakten et par fif til at undgå den slags mislyde.

For det første bør der der laves en plan for, hvilke søer der skal vælges som amme/bytte søer i løbet af weekenden. Det er langt nemmere for weekendafløseren, hvis der allerede er lagt en plan.

Det samme gælder naturligvis for løbestalden, hvor info om hvilke dyr der er på vej i brunst, ligeledes er noteret. Begge dele sikrer, at afløseren ikke bruger unødig tid på at lede efter disse dyr.

Mandag morgen gives der retur-info om, hvilke udfordringer der har været i løbet af weekenden. Det kan være, at søerne ikke er kommet i brunst som forventet, eller de søer der stod på listen over amme/byttesøer, havde udviklet feber natten mellem fredag og lørdag, og at der derfor er fortaget andre valg.

Hvis ikke der gives denne informationsflytning tilbage i de forskellige afdelinger, skaber det en frustration over:

Hvorfor har min afløser ikke fulgt planen?
Hvorfor skal jeg bruge tid på at lave diverse lister frem mod weekenden, hvis min afløser ikke bruger dem alligevel?

"Start i det små og lad dine medarbejdere fortælle, om de synes, at det giver en forbedring eller ej," lyder anbefalingen fra svinekonsulenten.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle