Svineproducent: Jeg vil gerne betale en forsikring mod afrikansk svinepest

Svineproducent Michael Rasmussen, Søllested, har i lighed med tre kollegaer forholdt sig til den nye betalingsmodel for vaskehallerne. Læs nye nummer af Magasinet SVIN, der udkommer 19. marts.

Er det ok, at slagtesvineproducenter skal betale til vaskehallerne?

Michael Rasmussen, 9.000 slagtesvin, Søllested, Lolland:

"Da jeg første gang læste om aftalen, tænkte jeg, det var urimeligt, at jeg skulle betale for, at andre tjener penge på at sende deres grise ud af landet.

Men da jeg så, at der var tale om 26 øre pr. slagtesvin og dermed cirka 2.400 kr. årligt for mit vedkommende, er det jo ikke det vilde, jeg skal betale. Kommer sygdommen til Danmark, kommer det til at koste mig meget mere. Og 20 øre på noteringen betyder meget mere for mig end de 26 øre pr. slagtesvin.

Så vil jeg gerne være med til at betale for en foranstaltning, der gør alt for at undgå, at vi får afrikansk svinepest ind i landet.

Vender man tingene om, så burde det selvfølgelig være dem, der eksporterer deres grise ud af landet og dermed øger risikoen for, at der kommer afrikansk svinepest til Danmark, som også skal betale omkostningerne.

Men samlet set vurderer jeg altså, at den endelige aftale for finansiering af vaskehallerne er landet fornuftig nok.

Magasinet SVIN nr. 3, 2019, udkommer 19. marts. Har du ikke allerede abonnement på magasinet, kan du få det på www.landbrugsmedierne.dk/abonnement

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle