Synkronisering af polte

Med fjorten dages holddrift er det vigtigt at kunne styre poltenes brunst. Det påpeger svinefagdyrlæge Tage Rødbro, LVK.

Tage Rødbro, LVK, har fulgt besætningen, fra før de første polte blev indsat i februar.

Da Erik Pedersen valgte fjorten dages holddrift, lagde dyrlægen vægt på, at poltene blev brunstsynkroniseret.

»Det er vigtigt at få holdene fyldt op med det rette antal søer allerede fra første runde. Til det brug er brunstsynkronisering et godt redskab«, siger Tage Rødbro.

Forholdene for poltene i de gamle stalde kunne have været bedre, men alligevel kan dyrlægen konstatere, at løbningerne og kuldresultaterne ser ud til at være gode.

»16,3 levendefødte og 0,4 dødfødte pr. kuld hos gyltene er bestemt et godkendt resultat, når over halvdelen blev løbet under lidt ringe forhold«, mener Tage Rødbro.

Der har heller ikke været problemer med for eksempel benlidelser hos poltene.

Derimod har influenza været gennem soholdet, så her kunne dyrlægen godt tale for vaccination før vinteren sætter ind.

Foderstyrken har også været diskuteret mellem dyrlægen og besætningsejeren.

»Poltenes foderstyrke er vigtig for at sikre god holdbarhed og en god kuldstørrelse«, forklarer dyrlægen.

Besætningen har højeste sundhedsstatus, og derfor har dyrlægen kun anbefalet vaccination mod transportsyge, rødsyge og parvovirus, og indtil videre har det vist sig tilstrækkeligt.

Der har ikke været problemer med diarré i de første runder i farestalden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle