Tørkeråd: Tjek dine kontrakter og aftaler

Vær opmærksom og kontakt dine samarbejdspartnere, hvis du ikke kan overholde indgåede aftaler om afsætning af dine afgrøder pga. tørkesituationen, lyder rådet fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Når en del afgrøder tørrer væk som nu, kan det være nærliggende at reagere.

Det kan eksempelvis være ved at sælge dem her og nu som grøn- eller helsæd til en kollega, der kommer til at mangle grovfoder.

Men inden du reagerer, skal du være opmærksom på dine aftaler og kontrakter.

Sådan lyder rådet fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Hvis det er en afgrøde, der er kontrakt på, som ikke kan opnå de fastlagte udbytter eller kvaliteter, er det helt afgørende, at du som sælger på forhånd kontakter den samarbejdspartner, du har lavet aftalen med, for at finde den løsning, der er bedst for alle parter.

Force majeure eller ej

Der kan være forskellige formuleringer omkring force majeure i kontrakterne, men fælles for dem vil være, at parterne straks skal underrettes, hvis der bliver behov for at påberåbe force majeure.

Du kan få behov for juridisk bistand, når det skal afgøres, om force majeure kan gøres gældende.

De ”overvejende juridiske vurderinger” fra tørken i 2018 var, at det ikke var en force majeure-situation. Derfor kan det her og nu ikke forventes, at tørken vil blive betragtet som force majeure.

Du kan læse om, hvilke forhold der typisk gælder for de forskellige aftaler her.

/rost

Emneord

Top2 , Tørke

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle