Tre generationer sammen om sidste høst

Jacob Johnsen havde sin søn Rasmus med til den sidste høst på den bedrift hvor han er vokset op. Hans far har solgt marken, maskinerne og huset, og selvom det er vemodigt, så glæder Jacob Johnsen sig over at få lukket det kapitel.

Efter 50 år på bedriften kører Eskild Johnsen sin sidste høst hjem. 

Med sig i marken har han sin søn Jacob Johnsen og barnebarn Rasmus Johnsen, og selvom 12-årige Rasmus siger, at han skal være landmand og gerne vil overtage bedstefars landbrug, så kan hans bedstefar desværre ikke vente så længe. 

- Rasmus er gået meget op i, at det var sidste gang, at vi skulle køre mejetærsker sammen med bedstefar. Han vil gerne være landmand, men min far kan ikke vente på, at han bliver gammel nok til at overtage det, fortæller Jacob Johnsen.

lærdommen gives videre

Selvom landbruget og især høsten betyder meget for Jacob Johnsen, så har han valgt at tage sit arbejdsliv i en anden retning. Han sælger vandings- og gylleudstyr, men det har stadig været vigtigt for ham, at introducere hans børn for landbruget og høsten

- Det er vigtigt, at børnene lærer om landbrug, stifter bekendtskab med det og ved hvad det er. De skal se de vinkler der er i det, som jeg jo også er vokset op med. De skal også lære det og være med til høsten, siger Jacob Johnsen.

Jacob Johnsen har altid dronen med på arbejde i marken, så han kan fange nogle flotte billeder af mejetærskeren i arbejde. Børnene synes også at det er sjovt, fortæller han. Foto: Jacob Johnsen. 

Årets høst skiller sig ud fra de andre år, da det er sidste gang, at Jacob og familien er med til at høste på den gård hvor han voksede op. Hans far har solgt huset, jorden og maskinerne, så han nu kan gå på pension. Selvom det er mærkeligt, så er det stadig en lettelse, fortæller Jacob Johnsen. 

- Selvfølgelig er det mærkeligt, men et eller andet sted er det også en lettelse, at det nu er solgt, og at det nu kan gå videre til nogle andre, som kan drive det. Det bliver ikke solgt til skrot, men bliver drevet videre af en anden landmand. Og det er en kæmpe lettelse for min far, at der nu er skrevet under, og at det nu er solgt. Så kan han komme videre i sin pensionisttilværelse.

besværlig sidste høst

Høsten i år var ikke den nemmeste at slutte af på. Bedriften ved Aabenraa i Sønderjylland, hvor de har en 5000 syv-kilos grise samt 100 hektar mark, kunne også mærke tørken tidligere i sommers. På trods af det svære år, endte de dog med at få et fint udbytte. Men de har også haft travlt med at vande. 100 til 120 millimeter til al vårsæden og 75 til 100 millimeter til rugen. 

- De afgrøder hvor der er blevet vandet tilstrækkeligt er blevet ok. De har givet okay i udbytte, men der er selvfølgelig hjørner, hvor vi ikke har kunne nå ud og vande. Det er sandjord meget af det, og alt i alt har det givet under middel. Men det har givet ok udbyttemæssigt, selvom det selvfølgelig ikke, har været lige så godt som sidste år. 

Tre generation var samlet om den sidste høst på bedriften, som Eskild Johnsen har drevet de sidste 50 år. Rasmus Johnsen i midten, drømmer om at blive landmand en dag. Foto: Jacob Johnsen. 

Familien høstede 60 hektar byg, 19 hektar rug, 20 hektar majs samt 35 hektar hvede som blev høstet med 9,2 ton i udbytte per hektar i gennemsnit. 

Den sidste høst blev også fejret med kaffe og lagkage i marken, hvor høstholdet tog en pause i den gode høsttid. Nu kan de se fremad til en tid hvor bedstefar er gået på pension. Det betyder dog ikke, at det er sidste gang at Jacob Johnsen og sønnen er høstmedhjælpere. 

- Det er da mærkeligt, at det er sidste gang. Men høsten kører jo videre, så næste år skal vi bare være med til at høste et andet sted. For høsten er jo høsten, kan man sige. Det skal man være med til.

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du 

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst: 

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Emneord

Skyd Høsten 2023

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle