Aftale om forventningsafstemning er vigtig, men skolerne gør allerede et stort arbejde for at forberede eleverne.
Landmænd og elever har forskellige forventninger og mål om praktikken. Hvad mener du om det billede?
»Jeg hører det ind i mellem, og det har man altid gjort, men jeg vil sige, at det er blevet mere italesat.«
Hvordan kan det påvirke praktikoplevelsen, hvis landmand og elev har forskellige mål om praktikken?
»Når elever og medlemmer skal ud i praktik, plejer vi at sige, at de virkelig skal lave en god forventningsaftale mellem elev og landmand, for begge parter kan få en dårlig oplevelse, hvis eleven tror, at han skal gøre et, mens landmanden tror, eleven skal gøre noget andet. Kan man tage nogle af dem i opløbet, vil det være det bedste hos alle parter. Forventningsafstemning er helt klart et nøgleord.«
Yke Kloppenburg-Oosterwouds mærker, at flere elever ikke har særlig meget erfaring i landbruget, inden de kommer i praktik. Hvilket indtryk har du af det?
»Det tror jeg, hun har ret i. Vi kan se, at der er kommet flere elever på skolerne, som egentlig ikke har et kendskab til erhvervet, og det giver nogle udfordringer i forhold til den almindelige forståelse. Omvendt synes jeg også, at eleven bidrager med noget. Mange elever har en anden opfattelse af samfundet, vi lever i, og der er meget stor fokus på, hvordan vi producerer fødevarer, så deres holdninger er påvirket på en anden måde, når de ikke kommer fra erhvervet.«
Hvad synes du om forslaget med en slags gård på skolen, inden praktik begynder?
»Det tror jeg faktisk flere landbrugsskoler har i forvejen, og mit indtryk er, at mange skoler fortæller eleverne om alle de ting, som flere landmænd har udfordringer med. Det kan altid blive bedre, men mit indtryk er, at det er noget, skolerne bruger ressourcer på.«
