Økoformand: Vi har mange udfordringer

Øko-formand opfordrer til at økologer bliver endnu bedre.

Det kan godt være fristende at hvile lidt på laurbærrene, mens økologien buldrer derud af. Men økologerne bør turde tage fat om de udfordringer, der er i det økologiske produktionssystem.

Det mener Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers økologisektion, der holdt årsmøde tirsdag formiddag.

»Der er mange områder, hvor vi ikke er i mål, og hvor vi fortsat skal udvikle økologien,« siger han.

Udbytter op

Han peger på, at udbytterne skal hæves for mange af afgrøderne. Der er brug for sortsudvikling, markforsøg, og tekniske løsninger.

»Ikke nødvendigvis intensivering, men måske optimeret management og et serviceeftersyn på, om vi driver vores økologiske gårde på økologiens præmisser,« siger han.

Færre døde grise

Hans Erik Jørgensen pegede på, at økologerne gerne vil have færre døde smågrise og på den længere bane stoppe med at kastrere grise. Økologer har også brug for at se, hvordan de kan gøre det bedre på miljøområdet.

»Ammoniak fordampningen og udvaskningspotentialet fra vores husdyrproduktion skal vi arbejde målrettet videre med, for det skal reduceres, og det samme skal importen af proteinkilder fra Sydamerika og Kina,« fastslår han.

Natur og klimaindsatserne kan også øges i økologien ligesom at ”Cyklustankegangen” kan skærpes ifølge formanden.

Mere forskning

Hans Erik Jørgensen peger på, at der er brug for en solid forskningsindsats inden for økologien for at opgradere landmænd og rådgivere. Derfor arbejder økologisektionen målrettet mod et nyt tre-årigt forskningsprogram, der skal sikre 60 mio kr. om året til økologiske forskningsprojekter. Et forskningsprogram som skal udmøntes via Icrofs.

»Der er bare så meget vi ikke ved noget om og det er torskedumt at spare på forskningsområdet. Forskningen skal hjælpe os med at styrke vores konkurrenceevne, så vi i fremtiden kan være syvmileskridt foran vores konkurrenter,« siger han.

Relaterede

23. okt 00:00

Øko-formand: Det er nu, bedrifterne skal polstres

Priserne på økologisk mælk og svinekød er så gode, at man skal lægge penge til side til dårlige tider, mener Hans Erik Jørgensen, formand for L&F’s Økologisektion, forud for årsmødet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle