Landbrugsselskab bløder: Direktør er stoppet

Kriseramt Trigon Agri mister nu deres direktør ovenpå offentliggørelsen af virksomhedens årsrapport.

Direktøren for det store aktielandbrugsselskab Trigon Agri, Joakim Helenius, har valgt at træde tilbage. Han er tidligere bestyrelsesformand for selskabet og tiltrådte som direktør 1. januar 2016. Nu fire måneder senere er han stoppet igen, efter aftale med bestyrelsen. Det oplyser Trigon Agri, der driver landbrug i Østeuropa, i en pressemeddelelse.

Fratrædelsen sker dagen efter offentliggørelsen af virksomhedens årsregnskab, der ser sort ud.

Trigon Agri valgte 23. marts at udstede konvertible obligationer for cirka 12 mio. kr., som omdannes til aktier i selskabet.

Tidligere har LandbrugsAvisen skrevet, at Trigon Agri har tabt 300 mio. kr. i 2015 på grund af den finansielle og økonomiske krise i både Ukraine og Rusland.

Resultatet er ifølge selskabets årsrapport endt netto på minus 395 mio. kr.

"Vi har de seneste år været hårdt ramt af finansiel og økonomisk krise i både Ukraine og Rusland. Det har påvirket værdien af vores aktiver målt i hård valuta," har Joakim Helenius udtalt sig til LandbrugsAvisen 4. marts.

I deres korte pressemeddelse skriver selskabet, at Joakim Helenius' fratrædelse sker i forlængelse af den nye obligationsudstedelse - og sker for at lade virksomheden udvikle sig fremadrettet under de nye betingelser.

Simon Boughton, tidligere chef for produktion i Trigon Agri bliver midlertidig direktør efter Joakim Helenius’ fratrædelse.

Det er ikke lykkedes for Landbrugsavisen.dk at få en kommentar fra Trigon Agri om den nye situation.

Trigon Agri årsregnskab
Omregnet i Danske kroner20152014
Omsætning mm.311,166 mio.498,122 mio.
Driftsresultat (EBITDA)74,163 mio.124,671 mio.
Nettoresultat-394,530 mio.-99,097 mio.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle