300 ton svinemassegrav fundet i kinesisk provins

I den østlige provins Zhejiang i Kina blev der sidste måned fundet omkring 300 tons døde og syge svinekroppe, som ulovligt var gravet ned. Fem personer er tilbageholdt.

Fem personer er blevet tilbageholdt i Kina for angiveligt at nedgrave 300 ton syge, døde svin mellem 2013 og 2014 i den kinesiske provins Zhejiang.

Det oplyser flere nyhedsmedier, herunder The Guardian, der skriver, at den ildelugtende overraskelse blev opdaget af den kinesiske miljømyndighed i byen Huzhou, da de forrige måned var i færd med en inspektion om forurening  i nærheden.

Ifølge Kinas officelle nyhedsmedie Xinhua fortæller en anonym 'whistleblower', der advarede om massegravningen, at "der var så mange døde svin, at stanken fik flere udgravningsarbejdere til at kaste op".

Myndigederne fortæller, at der ikke er fundet svineinfluenza eller mund- og klovesyge. Dog har de tilsyneladende ikke testet lokale floder eller kanaler for mulig forurening. Beboere i en lokal landsby er ifølge mediet begyndt at drikke flaskevand i frygt for, at rester fra massegravningen har forurenet drikkevandet.

Siden opdagelsen er der siden 30. august gravet 220 ton dyr op, som vil blive brændt. De fem mistænkte arbejdede i et lokalt firma for medicin og industriaffald. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle