Udsigt til lavere priser, får Rasmus Bue til at forberede farmens og familiens økonomi til dårlige tider. Lavere omkostninger, fast ejendom og lidt mere jord står øverst på ønskelisten.
Fire uger i sydens sol - hvert år. En ny bil som afløser for den gamle Hilux. En ny fodervogn og et nyt køkken. Og så lige en udvidelse af farmen til 2.000 ekstra tæver.
Der er alle sammen ting, Rasmus Bue har råd til, og han lægger ikke skjul på, at han ligesom mange andre minkavlere tjener godt i disse år.
Han har en årlig produktion på 24.000 minkskind på farmen i Hårslev på Nordfyn, og en fortjeneste pr. skind på lige godt 200 kr. pr. skind. En hurtig hovedregning afslører, at farmens overskud i 2011 var på 4,8 mio. kr., og i år efter alt at dømme runder de seks mio. kr.
Stort råderum nu
”Ja, lige nu har vi økonomisk råderum til både lange ferier, ny bil, nye maskiner, nyt køkken og at udvide. Men vi gør ingen af tingene,” siger Rasmus Bue, der byggede sin første minkhal i 2006, de to næste i 2007, den fjerde i 2010 og desuden lejer sin fars farm, hvor der er plads til 1.200 tæver.
Rasmus er selv vokset op på en minkfarm og har oplevet, hvor hårdt familien sad i det, når skindprisen var lav. Derfor har han langt mere fokus på at konsolidere sig, og bruge et overskud på at sikre både farmens og familiens økonomi, så de er robuste, når skindprisen falder igen.
”Mange andre ville nok købe nye maskiner og udvide nu. Men for det første køber jeg aldrig nyt, når jeg har noget, der stadig fungerer. Og når der gælder om at udvide, så mener jeg ikke, at det er det rigtige tidspunkt at gøre det på.«
»Siden jeg byggede mine første haller i 2006 er prisen pr. burrum steget fra 500 til 700-800 kr. Meget af den stigning er kommet som følge af de høje skindpriser, og jeg er ret sikker på, at prisen falder igen, når skindprisen falder. Derfor har jeg ikke travlt med at udvide,” siger Rasmus Bue.
Stor produktion, stor gæld
Samtidig ser han heller ikke nogen fordel i at have en større produktion og en større gæld at betale af på, når skindprisen er lav. Tværtimod. Derfor har han for eksempel indfriet al bankgæld.
”For mig handler det ikke om at øge produktionen og låse likviditet i nye minkhaller, bure eller maskiner, når skindprisen efter alt at dømme står foran en nedtur. I stedet har jeg fokus på at sænke omkostningerne. Det mener jeg er en langt sundere måde at forberede sig på en nedgangsperiode,” siger Rasmus Bue.
Rasmus gør en hel del ud af at trimme sin bedrift og sætte sig ind i økonomien i minkavl, og sammen med seks andre minkavlere er han er med i en erfa-gruppe om minkøkonomi.
209 kr. pr. skind
Hans eget årsregnskab for 2011 viser, at han havde omkostninger på 209 kr. pr. skind og i gennemsnit fik 410 kr. for et skind. På sammenlignelige minkfarme var den gennemsnitlige omkostning 311 kr. og den opnåede salgspris 400 kr. pr. produceret skind.
Selvom omkostningerne derfor allerede er pænt lave, arbejder Rasmus stadig på at sænke dem, og han har nogle ideer til, hvordan det kan gøres. Blandt andet arbejder han med at optimere antallet af hvalpe hos de største tæver.
”Jeg vil gerne beholde de største hundyr, da de jo har de egenskaber, der giver store skind. Men de får færre hvalpe, og derfor arbejder jeg på at finde den økonomisk rentable balance mellem store tæver og antallet af hvalpe,” forklarer han.
Jord og udlejningsejendom
Skal større investeringer komme på tale, kan det måske blive i et lille stykke jord, nu hvor jordprisen stadig er pænt nede.
”Og så ovevejer jeg at sætte penge i en udlejningsejendom, nu hvor priserne på fast ejendom er til at komme i nærheden af. Jeg har allerede en, som giver et godt afkast. Det giver samtidig en spredning i investeringerne, så en mindre del af min virksomhed er bundet op på minkprisen,” siger Rasmus Bue.
Faktisk går han lidt og håber på, at skindprisen snart falder - og meget gerne med omkring 25 procent. Den gode periode med høje minkpriser må efter hans mening helst ikke være for lang, for så stiger produktionen af mink alt for meget.
”Et mærkbart prisfald inden ret længe vil være sundt. Det vil betyde, at mange af dem, der går og tænker på at udvide eller overvejer at starte minkavl i for eksempel Polen og Kina, vil være mere varsomme og trække følehornene til sig.«
»Det værste ville være, hvis de når at starte op og udvide, og minkprisen først falder bagefter. Så bliver det for alvor svært at nå op på de nuværende høje minkpriser igen,” siger Rasmus Bue.
