Det var en lettet og tilfreds Bernt Johan Collet, som onsdag i sidste uge forlod retten i Nykøbing F. med dommerens ord for, at han ikke skulle straffes for at en 5.000 år gammel langdysse på hans ejendom var blevet ødelagt.
Godsejer, kammerherre mv Bernt Johan Collet er en af Nordeuropas største juletræsproducenter. I retten lykkedes det ham at overbevise dommeren om, at han havde instrueret sine ansatte og entreprenører, som han skulle, og derfor ikke var ansvarlig for, at fortidsmindet var pløjet væk.
Det er ikke første gang, Bernt Johan Collet tager en holmgang med Kulturarvsstyrelsen og vinder. For et par år siden mente styrelsen, at fredede bygninger skulle dokumenteres med fotografier ud- og indvendigt. Collet fik sat en modaktion i gang, og Kulturstyrelsens direktør blev ved et stort møde med ejere af fredede bygninger skældt grundigt ud.
»Direktøren mente vist, at jeg var chef-ballademageren, for jeg blev senere inviteret til kaffemøde i styrelsen. Bagefter frafaldt styrelsen fotograferingskravet,« fortæller han.
Collet har også prøvet at trække det korteste strå. For få uger siden måtte han fælde små juletræer på ti hektar, fordi retten ikke var enig med ham i, at juletræer er en afgrøde som korn eller majs.
Den 73-årige Collet har været folketingsmedlem og forsvarsminister for de konservative, har siddet i en lang række virksomhedsbestyrelser og var blandt andet praktikvært for Prins Joachim. Desuden var han den drivende kraft ved etableringen af den borgerlige tænketank Cepos i 2004.
Han anser det som sin borgerpligt at gå imod uret og myndighedsovergreb, når han bliver udsat for den.
»Vi skal bevare vores retssamfund. Desværre stiger tendensen til, at den offentlige sektor opfører sig magtfuldkomment. Se bare på alle skandalerne i skat og forskellige ministre, som må gå af, fordi embedsværket er gået over grænsen, og sagerne om landbrugets bræmmer og afvanding,« siger han, men tilføjer så, at de fleste embedsmænd »heldigvis er ordentlige og reelle«.
Går al Collets energi så til at bekæmpe overgreb og magtmisbrug?
»Nej,« svarer han. »Jeg er optimistisk af natur og normalt i godt humør. Jeg sidder ikke i kælderen og ruger over livets gang. Jeg ærgrer mig over, at kulturminder, som er svære at se, bliver ødelagt, fordi Kulturstyrelsen ikke afmærker dem. Det må være den næste opgave.«
Ifølge Collet fremgår det af Tingbogen, at den gamle langdysse allerede var svær at se tilbage i 1945.
Endnu et udestående med Kulturstyrelsen skal overstås, før Collet kan lægge sagerne om kulturminderne bag sig: Selv om han blev frikendt for ødelæggelsen af gravhøjen, mener Kulturstyrelsen, at han skal betale en halv million kroner for retablering af fortidsmindet.
»For det første er det urimeligt, at jeg skal betale, når jeg er frikendt. For det andet er det uforståeligt, at jeg skal betale for, at styrelsen ønsker at opgradere det næsten usynlige fortidsminde til et kæmpe stort og helt nyt monument,« mener han.
