To kvindeerfagrupper har holdt 20 års-jubilæum. De har stor værdi for medlemmerne, især når krisen presser på.
For Birgit Højris og hendes mand var der seks år, der var hårde. Rigtig hårde. For de vidste ikke, om de var købt eller solgt. De havde bygget ny stald og efter finanskrisen kom de i knibe.
"Vi var gennem en krise på seks år, hvor vi ikke helt vidste, hvor vi landede økonomisk. Så var det fantastisk at have nogle piger, der kendte til det," fortæller Birgit Højris.
Det er blot ét eksempel på, at to kvindeerfagrupper i Jylland gennem mange år nu har hjulpet både landmandskvinder, "medhjælpende hustruer" og kvinder, der er gift med landmænd.
Onsdag sidste uge fejrede de to kvindeerfagrupper 20 års-jubilæum i Videbæk. De er spredt ud over hele Vestjylland og er typisk fra 40 til 60 år.
"Vi har alle sammen haft nogle kriser – som sygdom og skilsmisser – og så er det godt at have nogle, der ikke er perlevenner til daglig at vende det med. Det gør, at man får det luftet på en anden måde," fortæller Birgit Højris.
Erfagrupperne har udspring i, at en flok kvinder for 20 år siden deltog i kurset "Regnskabsforståelse for landbokvinder" hos Familielandbruget i Hanning. Som afslutning på kurset lagde de op til dannelsen af erfagrupper, og det var der opbakning til. Så der blev dannet to - en for kvæg, en for grise.
Birgit Højris var i "kvæg-erfa-gruppen", hvor der er syv kvinder, som mødes cirka seks gange om året. I starten handlede deres møder mest om landbrugsrelaterede emner som forsikringer, ergonomi, kriser i landbruget med videre. Efterhånden som flere er stoppet med landbruget, har gruppen bredt sig til flere emner. De har eksempelvis også haft besøg af Chris McDonald, Daniel Rye, der var gidsel hos Islamisk stat og Eva Jørgensen om sygdommen ALS. Og så har de været til koncerter.
"For mig har gruppen betydet meget, for vi er syv meget forskellige piger, der ikke har haft noget at gøre med hinanden privat. Og det gør, at vi kan åbne sig om de ting, der kunne trykke derhjemme."
Hvorfor kan det være nemmere nogle gange at snakke med nogle, man ikke kender hjemmefra?
"Det er jo lidt, at det er følsomt. At der er en ære. Hvad er det, man vil fortælle om? Vi er en lille lukket gruppe. Så kan man måske lettere holde det på afstand. Så man ved, det ikke bliver fortalt til nabokonen," siger Birgit Højris.
Birgit Højris er selv pædagog, og efter banken overtog gården, de havde haft i 30 år, er manden blevet entreprenør. Men gruppen er stadig skattet, selvom hun - ligesom andre - ikke længere er i landbruget.
"Vi har fået så tæt tilknytning til hinanden. Nu er det ikke kun landbruget, vi drøfter. Det er også meget andet."
