Dansker anklaget for involvering i hestekødsskandale

En dansk ledende medarbejder fra den britiske, danskejede kødgrossist Flexi Foods er nu anklaget af den britiske anklagemyndighed for involvering i hestekødsskandalen. Det skriver dr.dk.

Allerede for tre år siden, i 2013, kom det frem, at det danskejede firma potentielt var involveret i skandalen, da den irske fødevarevirksomhed McAdam Foods påstod, at Flexi Foods havde købt hestekød og solgt videre som hakket oksekød.

"Efter omhyggeligt at have gennemgået bevismateriale fra Storbritannien og udenlands, har anklagemyndigheden vurderet, at der foreligger tilstrækkelige beviser til, at en dom er realistisk, og det er i offentlighedens interesse at anklage disse mænd," udtaler Kristin Jones fra den britiske anklagemyndighed i en erklæring.

Det har hverken for DR eller Landbrugsavisen.dk været muligt at få en kommentar fra Flexi Foods. Der blev således lagt på igen, da en person ved Flexi Foods tog telefonen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle