Vestre Landsret bør bede domstolen i Luxembourg vurdere, om de danske regler strider mod EU-lovgivningen, mener juraprofessor.
Den danske kvælstofregulering strider i så høj grad mod nitratdirektivets grundprincipper, at EU-domstolen bør vurdere deres lovlighed.
Det mener juraprofessor Peter Pagh, Københavns Universitet, der har miljøret som speciale.
”Hele den forståelse, der ligger til grund for den danske model, er markant afvigende fra nitratdirektivet. Det burde forelægges EU-domstolen, der kan afgøre, om den danske fortolkningen er lovlig eller ej,” siger Peter Pagh.
Han mener, at dommerne i Vestre Landsret bør indbringe spørgsmålet for EU-domstolen, før der afsiges dom i sagen. Det vil tage et til to år at behandle sagen ved domstolen i Luxembourg, anslår juraprofessoren. Dermed kan sagen - der allerede har været undervejs i fire-fem år - blive trukket yderligere i langdrag.
Skærer alle marker over én kam
Peter Paghs pointe er:
”De danske gødningsregler er baseret på økonomisk optimum minus en reduktion, lige nu 18 pct. Det er svært at se, hvordan det kan være sammenfaldende med nitratdirektivet, der har et krav om et balanceprincip, hvorefter tilførsel af gødning skal svare til, hvad afgrøderne optager,” siger Peter Pagh.
”Problemerne opstår, fordi vi i Danmark har udpeget alle område, også dem, som ikke er nitratfølsomme, til at have en reduceret gødskningskvote. Hele den konstruktion rejser nogle spørgsmål, som EU-domstolen bør behandle,” siger han.
”Det betyder, at der stilles for strenge krav til landmanden, men at der også i nogle tilfælde vil være stillet for svage krav. EU-Kommissionen kan måske være ligeglad med, om vi ødelægger vores landbrug og har derfor ikke rejst sag. Men hvad med marker, hvor vi er med til at ødelægge vandmiljøet, fordi det økonomiske optimum fører til, at der tilføres for meget gødning?,” spørger juraprofessoren.
Peter Pagh henviser til en EU-dom, der sidste år fastslog, at det er lovligt at anvende modelberegninger ved gennemførelse af nitratdirektivet, men modeller skal tage højde for det værst tænkelige og kan ikke baseres på gennemsnitsbetragtninger.
Proportionalitetsprincip kan hjælpe landmanden
Hvis landmanden overtræder kvælstofreguleringen, så kan han – jævnfør nitratdirektivet – trækkes i EU-støtte via krydsoverensstemmelsesreglerne. Omvendt kan landmanden med proportionalitetsprincippet i hånden få lov til at gødske mere, hvis landmanden med målinger godtgør, at han ikke overtræder balanceprincippet.
”Du har fået en konstruktion, som er meget beskæftigelsesfremmende for rigtig mange konsulenter,” siger Peter Pagh.
Staten ønsker ikke EU-sag
Han forstår dog godt, hvis staten og forskerne – der har sammenstrikket de danske gødningsregler – ikke ønsker at få EU-domstolens syn på sagen. For så skal hele den danske vandmiljølovgivning tænkes om.
”Hvis EU-domstolen siger, at man ikke kan bruge samme modelberegning for alle marker i landet, så er hele grundlaget for øvelsen væk.”
