Thomas Helle fra Tjæreborg ved den nordlige ende af Vadehavet har opgivet græs på udsatte marker.
Sidste år åd bramgæssene hele 1. slæt græs på 15 hektar. Det kostede os nok i omegnen af 45.000 kroner, fortæller økologisk mælkeproducent Thomas Helle, der skønner, at de årlige omkostninger ved at have besøg af bramgæs ligger et sted mellem 30.000 og 50.000 kroner.
Kærhave, der drives med 100 malkekøer, har halvdelen af jorden liggende i Nationalparken, og Thomas Helle er da også både vant til og sætter pris på fuglelivet i Vadehavet.
»Men problemet med bramgæs vokser for hvert år. I de sidste 8-10 åer er der bare blevet flere og flere. De kommer i flokke på op til 10.000 ad gangen og de flytter sig ikke, selv om man måske kun er 40 meter fra dem.«
Den regulering, som man nu har fået lov til at tage i brug, ser ud til at kunne sprede problemet, mener Thomas Helle:
»Det ser ud til, at gæssene har respekt for bøsseskud. Bare vi kan sprede dem lidt, så de ikke alle sammen sidder på den samme mark. Vi kan godt tåle, at gæssene opholder sig i kortere tid ad gangen på marken. Men hvis de først får lov til at trampe det hele ned, så kommer hverken korn eller græs til at vokse. Derfor har vi også droppet græs på nogle af de særligt udsatte marker. I stedet sår vi korn, når gæssene er rejst videre.«
