Intelligens når nye højder på SIMA

Autonome traktorer og et system, der selv regulerer dæktrykket i forhold til belastningen, er nogle af nyhederne på SIMA 2017. Flyv direkte frem og tilbage samme dag.

Det er faktisk ikke så svært at tage turen. Hop på et direkte morgenfly fra Billund eller København, eventuelt fra Aalborg med et enkelt stop - og tag så turen hjem igen samme dag.

På søndag slår den franske maskinudstilling SIMA dørene op til et mekka af maskiner og redskaber til landbruget. Og udstillingen ligger meget belejligt tæt op ad Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris, så du med tog eller taxa kan nå frem til Parc des Expositions på ganske få minutter.

Udstillingen, der løber fra 26. februar til 2. marts, er denne gang i høj grad præget af den teknologiske udvikling - ikke så meget på stål og styrke, men på intelligens, software og elektronik i en grad, vi ikke tidligere har set.

Elektrisk stortraktor

Trenden var der allerede på Agritechnica for to år siden, men på det kommende SIMA slår det for alvor igennem.

Både Case IH og New Holland har europæisk præmiere på hver deres autonome stortraktor, der selv kan foretage forskellige opgaver i marken, mens chaufføren blot overvåger hjemme fra kontoret.

John Deere har i ordets bogstaveligste forstand fået strøm gennem sig. Koncernen viser en 100 pct. elektrisk drevet stortraktor med to 130 kilowatts Li-ion batterier. Listen af teknologiske nyheder er lang.

To dæk i ét

Kun to guldmedaljer er uddelt forud for showet, og begge går til dækproducenter.

Michelin har udviklet, hvad virksomheden kalder et revoulutionerende 2-i-1 dæk, der ved landevejskørsel og højere dæktryk fortrinsvist ruller på det midterste af dækket. I marken, ved lavere dæktryk, bærer hele dækket og således også det ekstra sæt ribber yderst på dækket.

Trelleborg fører en allerede kendt teknologi et skridt videre. I samarbejde med Agco lancerer Trelleborg et system, der automatisk regulerer dæktrykket afhængig af belastning. Fordelen er, at dæktrykket altid er så lavt som muligt i forhold til belastningen på dækket for på den måde at skåne jorden.

Faktaboks

Nyheder på SIMA:

  • Nyhedskomiteen har uddelt to guldmedaljer, fem sølvmedaljer og udpeget 14 såkaldte nævneværdige nyheder.
  • Guld går til Michelin og Trelleborg. Sølv går til Case IH, JCB, John Deere, New Holland og Rousseau.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle